Beliggende på Amaliegade 36 findes dette flotte, nyistandsatte kontor på 151 m², der fordeler sig på åben entré med marmorgulv, to mødelokaler/enkeltmandskontorer samt storrumskontor, åbent køkken og toilet.
Lejemålet er netop blevet gennemgribende renoveret og fremstår i allerhøjeste kvalitet med flotte sildebensgulve, høje paneler på væggene, buede hvælvingelofter, indbygget reol og indbyggede skabe, flot og åbent køkken fra Svane med quooker, vaskemaskine og tørretumbler. Desuden marmorbelagt toilet med badefaciliteter og Vola armaturer.
Lejemålet er beliggende på Amaliegade, tæt på Amalienborg, havnepromenaden, Amaliehaven og det grønne område omkring Sankt Annæ Plads med mange hyggelige og stemningsfyldte restauranter.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.