Sag: 21633Bredgade 271260 København K

Charmerende minidomicil med eksklusiv beliggenhed på Bredgade 

  • Lejemål på 235 m² fordelt på tre etager
  • Månedlig bruttoleje: ca. 34.300 kr. inkl. driftsudgifter
  • Lille altan på 2. sal
  • Fantastisk udsigt over Sankt Anna Plads
  • Charmerende lejemål med godt lysindfald og fine detaljer
  • God brandingmulighed med egen flagstang
  • Gode parkeringsmuligheder i omkringliggende P-huse
  • 280 meter til Kongens Nytorv Metrostation

I denne charmerende ejendom som er opført lige omkring år 1700, er det nu muligt at få kontor på 235 m². Lejemålet fordeler sig over tre etager fra 1. til 3. sal og rummer fem reelle kontorer med plads til i alt ca. 12 personer, stort badeværelse med toilet samt tekøkken.

På lejemålets øverste etage er der en fantastisk loftshøjde og flotte pariservinduer som sikrer et imponerende lysindfald. Alle etager har sildebensparket, ligesom der er et væld af charmerende detaljer såsom høje træpaneler, indbyggede skabe og ”skæve” etager.

Lejemålet er oplagt til kreative virksomheder, som showroom eller eksempelvis til et mindre advokatkontor.

Ejendommen er beliggende på Bredgade, en af de mest eksklusive gader i København og lige ud til Sankt Annæ Plads med mange hyggelige og stemningsfyldte restauranter og caféer.

Der er blot et par minutters gang til metrostationerne ved Kongens Nytorv og Marmorkirken, hvorfor det meste af byen kan nås på ganske kort tid.

For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.