Sag: 17637Carl Jacobsens Vej 292500 Valby

Flot og gennemrenoveret lejemål på 1.943 m² med mulighed for storrums- og cellekontorer samt mødelokaler – Op til 106 arbejdspladser

Ejendommen er yderst præsentabel og beliggende i et attraktivt og spændende område i Valby, hvor flere videnstunge virksomheder som Lundbeck, BIG, Gajhede Arkitekter & Ingeniører og Kuben Management holder til.

Den gamle nybarokke hovedbygning blev oprindeligt opført for Skandinavisk Frøkompagni i 1918-1919. Den er forbundet med en tidligere lagerbygning fra 1930 og en administrationsbygning fra 1938. Facaden domineres af en stor rundbuet frontispiece med firmanavn. Den monumentale bygning har visse ligheder med en herregård.
Skandinavisk Henkel, der producerede vaskepulver og sæbe, flyttede i 1930 til et nyanlagt industriområde langs godsbanelinjen i Valby. Virksomheden opførte nye fabriksbygninger og efter flere udvidelser og tilbygninger overtog Henkel i 1965 den gamle hovedbygning fra det daværende Skandinavisk Frøkompagni.
Siden 2013, hvor ejendommen blev gennemgribende renoveret med materiale af højeste kvalitet, har Søfartsstyrelsen haft til huse i ejendommen.

Lejemålet er effektivt indrettet primært med storrumskontorer og med flere mødelokaler af varierende størrelser. Etagerne er forbundet af en stor intern trappe i midten af rummet, ligesom der er elevator til begge etager.

I lejemålet findes der 2 tekøkkener samt toilet- og badefacilitet.

Endvidere er der fra 3. salen direkte adgang en stor sydvendt fælles tagterrasse.

Transport:
Ny Ellebjerg Station bliver trafikknudepunkt for S-tog, Regionaltog og Sydhavnsmetroen (forventes færdig i 2023) og du er tæt på større indfaldsveje og i cykelafstand til København Centrum. Medarbejderne kan ligeledes drage fordel af Valbyparken og de mange indkøbsmuligheder i området.

Bil:
5 minutters kørsel til Holbækmotorvejen og 2 minutters kørsel til Ring 2.

S-tog og Regionaltog:
300 meter fra ejendommen er S-tog og Regionaltog, hvorfra man kan være på Hovedbanegården på blot 9 minutter. Herfra kommer man let til Nordsjælland eller over Øresund.

Bus:
Buslinie 8A ved Gammel Køge Landevej 250 meter væk.