Sag: 17633Kay Fiskers Plads 92300 København S

Fantastiske lejemål i ikoniske bygninger!

Cushman & Wakefield | RED kan nu udbyde 4.000 m² kontor i kontorkomplekset Neroport. Et moderne flerbrugerhus, med lyse arkitekttegnede lokaler, og en beliggenhed midt i Ørestad. Ejendommen indeholder en imødekommende foyer med lounge, møde- og konferencefaciliteter med roomservice, stort auditorium, vicevært og egen parkering under ejendommen. Alt efter din virksomheds størrelse, kan du leje en hel etage eller nøjes med en halv. Den moderne indretning er effektiv, og giver plads til flere medarbejdere på færre kvadratmeter.

Neroport ligger i Øresundsregionens mest attraktiv knudepunkt, så det er let at komme til arbejde, hvad enten medarbejderne kommer med bil, metro, regionaltog, på cykel eller sågar med fly. Motorvejen kører, ligesom metro og regionaltog, lige til døren, mens lufthavnen er 6 km. væk. Området er blevet højst populært blandt virksomheder med et internationalt udsyn, og som lejer i Neroport bliver man en del af det internationale miljø med virksomheder som Rambøll,  Novo Nordisk og Vestas lige i nærheden.