Cushman & Wakefield | RED udbyder på vegne af Frederiksberg Kommune hermed ejendommen beliggende på Rathsacksvej 6, 1862 Frederiksberg C.
Ejendommen består af et samlet areal på 880 m², hvoraf 587 m² fordeler sig på stue, 1. sal, og udnyttet tagetage, mens de resterende 293 m² udgør kælderareal.
Beliggenheden på en sidegade til Gammel Kongevej tæt på metrostationer, gør denne adresse aldeles attraktiv til både kontor- og boliganvendelse.
Villaen er fuldt udlejet til Region Hovedstaden, som anvender ejendommen til administration, kontor, opbevaring samt blodbank.
Rathsacksvej 6 udbydes i et offentligt udbud i henhold til §68 i Lov om kommunernes styrelse, og Bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021.
Udbudsvilkår, tilbudsblanket, salgsprospekt og dokumenter kan hentes på: www.red.dk/rathsacksvej