På hjørnet af Farvergade og Regnbuepladsen ligger denne charmerende ejendom, hvor det sidste ledige lejemål på 338 m² nu udbydes.
Lejemålet, som er beliggende på 4. sal, er netop blevet gennemgribende istandsat og har fået etableret et nyt tekøkken med spiseplads samt to toiletter, heraf et med badefaciliteter. Kontormiljøet er renoveret med eksklusive materialer af høj kvalitet og til lejemålet hører også en balkon med kig til Rådhuset og en smuk udsigt over byens tage. Lejemålet har desuden køl og ventilation samt elevator.
Ejendommen ligger i gåafstand til alle former for offentlig transport. Rådhuspladsen Metrostation er beliggende blot 100 meter fra ejendommen, hvilket gør det muligt at nå størstedelen af København på ganske kort tid. Der er desuden kun 800 meter til Københavns Hovedbanegård, et af knudepunkterne for offentlig trafik i København. Herfra er det muligt at benytte metro, bus, S-tog samt flere regional- og intercitytoge.
Tager man bilen, kan man benytte et af de mange nærliggende parkeringshuse, f.eks. Industriens Hus, Onepark i Jernbanegade eller Apcoas parkering i Axel Towers.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.