Sag: 17600Sankt Annæ Plads 121250 København K

RED tilbyder dette charmerende kontorlejemål på den nyrenoverede Sankt Annæ Plads. Kontoret består af en 2. sal på 131 m2 og en 3. sal på 76 m2. Lejemålet er et eksklusivt kontorlejemål i Frederiksstaden, med egen tagterrasse. Kontoret er beliggende i en ejendom der oprindeligt blev opført i 1756, men løbende er blevet istandsat, hvilket gør, at den i dag fremstår både flot og velvedligeholdt. 2. sal indeholder et storrumskontor/mødelokale, et enkeltmandskontor samt et stort spisekøkken. 3. sal indeholder et nydeligt badeværelse med bruseniche og toilet, et stort vinkelkontor med udgang til den charmerende tagterrasse, samt et tekøkken med køleskab. Om sommeren har tagterrassen sol fra morgen til aften. Lejemålet er momsfritaget!Sankt Annæ Plads anses for at være et af de mest prominente områder til placering af kontor i København. Her er man få hundrede meter fra Kongens Nytorv med metro, hvorfra der ikke er lang rejsetid til hverken lufthavnen, Nørreport og Københavns Hovedbanegård. Området er fyldt med et væld af interessante caféer og restauranter, både i Nyhavn, Store Strandstræde, Bredgade og nede ved havnen.