Nyhed: RED byder to nye lejere velkommen til Tuborg Boulevard 12

Advokatfirmaet Lundgrens flytter ind på hele ejendommens tagetage i løbet af efteråret, og i foråret bød vi velkommen til IT virksomheden Nordic IT.

Tuborg Boulevard 12 har netop gennemgået en større modernisering, hvor ejendommens fællesarealer er blevet fuldstændigt opgraderet. Således fremtræder ejendommen nu med et imponerende og indbydende atrium, hvor der blandt rislende vand og smukke træer er skabt stemningsfyldte loungeområder. Her er touch down arbejdspladser samt et flot nyt og åbent kantineområde. Endvidere er det fælles mødecenter undervejs, ligesom atriummet fremover vil indeholde en bemandet reception.