![\"\"](\"https:\/\/red.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Alle-vil-have_Graf.jpeg\")
<\/p>\nEn anden interessant udvikling, som investorunders\u00f8gelsen ligeledes har vist er, at n\u00e6sten alle investorerne p\u00e5 tv\u00e6rs af norden (97-98%) i dag overvejer b\u00e6redygtighedscertificeringen, n\u00e5r de investerer i fast ejendom. Samtidig er investorerne i stigende grad villige til at betale en pr\u00e6mie for h\u00f8je b\u00e6redygtighedscertificeringer. Ser man de forskellige lande er der dog stadig store nationale forskelle. Mens n\u00e6sten alle de norske investorer (93%) og mere end fire ud af fem af de svenske investorer (82%) svarer ja, til at de er villige til at betale en pr\u00e6mie, er andelen af danske investorer, der er villige til at betale en pr\u00e6mie stadig \u201dkun\u201d p\u00e5 61%. Ser vi blot et halvt \u00e5r tilbage, er den danske andel dog steget med 15%-point, s\u00e5 hvis udviklingen forts\u00e6tter i samme hastighed, g\u00e5r der ikke lang tid, f\u00f8r vi n\u00e5r de svenske og norske niveauer.<\/p>\n
<\/p>\n
\u201dGenerelt har vi jo set et stigende fokus p\u00e5 b\u00e6redygtighed i de seneste \u00e5r, og n\u00e5r bygninger st\u00e5r for 40% af Danmarks klimabelastning er det klart, at investorerne p\u00e5 ejendomsmarkedet bliver n\u00f8dt til at f\u00f8lge med. Vi ser derfor i stigende grad, at investorerne har krav til, at nyopf\u00f8rte ejendommene enten allerede er b\u00e6redygtighedscertificeret eller har potentiale til at blive det, hvilket vi forventer vil v\u00e6re en forts\u00e6ttende trend i de kommende \u00e5r.\u201d<\/em> udtaler Lior Koren.<\/p>\n Ser man p\u00e5 \u00f8konomien i det, er der da ogs\u00e5 god grund til, at eftersp\u00f8rgslen efter b\u00e6redygtige ejendomme vil forts\u00e6tte med at stige. Selvom st\u00f8rstedelen af investorerne fortsat opfatter b\u00e6redygtighedscertificeringer som en n\u00f8dvendig udgift, viser en r\u00e6kke unders\u00f8gelser faktisk, at b\u00e6redygtighedscertificeringer p\u00e5 l\u00e6ngere sigt giver en \u00f8konomisk gevinst. Dette skyldes b\u00e5de, at der er f\u00e6rre udgifter til energi, drift og vedligehold, men ogs\u00e5 at b\u00e6redygtige ejendommene kan generere h\u00f8jere lejeindt\u00e6gter. Disse faktorer g\u00f8r ultimativt ejendommene mere attraktive og resulterer i h\u00f8jere salgspriser, hvormed fordelene overstiger de udgifter der er forbundet med at f\u00e5 en ejendom b\u00e6redygtighedscertificeret.<\/p>\n Med det stigende fokus p\u00e5 b\u00e6redygtighed er et interessant sp\u00f8rgsm\u00e5l derfor, om de \u00e6ldre ejendomme, som har sv\u00e6rere ved at blive b\u00e6redygtighedscertificeret fremadrettet vil blive sv\u00e6rere at s\u00e6lge? Hertil svarer Lior Koren \u201dB\u00e6redygtighedsbegrebet er stadig en smule diffust, da der udover egentlige certificeringer fortsat mangler en egentlig f\u00e6lles forst\u00e5else af, hvad der er b\u00e6redygtigt. Udover energieffektivitet og n\u00e6rhed til offentlig transport, er der jo mange faktorer, der kan spille ind. Er for eksempel en 200 \u00e5r gammel ejendom i indre by b\u00e6redygtig? Den medg\u00e5ende forurening til opf\u00f8relsen er jo sket i 1800-tallet og ejendommen st\u00e5r formentlig ogs\u00e5 de n\u00e6ste 200 \u00e5r \u2013 s\u00e5 selvom den nok er umulig at bringe i energiklasse A, vil det jo aldrig give mening at rive den ned og bygge en green building efter alle kunstens forskrifter, da det vil koste mere CO2 og i \u00f8vrigt \u00f8del\u00e6gge byens kulturarv.\u201d<\/p>\nB\u00e6redygtighed giver ikke tab, men derimod gevinst p\u00e5 sigt<\/h3>\n
Det gode gamle kan stadig s\u00e6lges<\/h3>\n