I dag er Sydhavnen en trendy bydel t\u00e6t p\u00e5 b\u00e5de indre by og sk\u00f8n natur. Men f\u00f8r der kom moderne boliger og erhverv langs inderhavnen, har Engholmene og resten af Sydhavnen gennemg\u00e5et en gribende udvikling. En udvikling, som startede p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus for over 30 \u00e5r siden.<\/p>\n
Engholmene og Engholmene Business Center er det sidste skud p\u00e5 stammen i udviklingen af K\u00f8benhavns havn i den centrale del af K\u00f8benhavn. T\u00e6t p\u00e5 b\u00e5de by og vand er Sydhavnen nu et enormt attraktivt og eksklusivt omr\u00e5de, som indeholder boliger kombineret med byliv beliggende i sk\u00f8nne omgivelser. Men s\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret.<\/p>\n
Tag med p\u00e5 en rejse tilbage i tiden, hvor vi sammen med forhenv\u00e6rende planchef i K\u00f8benhavns Kommune, Ingvar Sejr Hansen, gennemg\u00e5r h\u00f8jdepunkterne i udviklingen af det, som vi i dag kender som Engholmene.<\/p>\n
1980\u00b4erne. K\u00f8benhavn var i krise. Industrier lukkede, bydele forfaldt og kilometervis af havnekaj l\u00e5 tilbage som forladte fortidslevn som f\u00f8lge af dalende skibstrafik og udflytning af havnens virksomheder, hvilket havde efterladt de store omr\u00e5der n\u00e6sten \u00f8de.<\/p>\n
\u201dDe visioner, vi ser resultaterne af i dag, opstod i 1980\u00b4erne p\u00e5 et tidspunkt, da hovedstaden var i en nedtursspiral med faldende indt\u00e6gter, manglende investeringer og store sociale problemer,\u201d fort\u00e6ller Ingvar Sejr Hansen, forhenv\u00e6rende planchef i K\u00f8benhavns Kommune med ansvar for Engholmene, Teglholmen og Sluseholmen.<\/p>\n
For eksempel skulle Olsen Banden-castet ikke l\u00e6ngere end til Sydhavnen for at finde et \u00f8de, faldef\u00e6rdigt vilde vesten, hvor Ove Verner Hansen uforstyrret kunne s\u00e6nke Egon Olsen i plumret havnevand. En stor kontrast til det moderne og nyskabende Engholmene og Engholmene Business Center som i dag udvikles p\u00e5 selv samme arealer.<\/p>\n
\u201dDet handlede om at redde byen, og faktisk hele landet, hvis vi ville have en hovedstad, vi kunne v\u00e6re stolte af. Der var ingen tvivl om, at der skulle ske noget drastisk for at vende udviklingen,\u201d siger Ingvar Sejr Hansen.<\/p>\n
K\u00f8benhavn anno 1980 var i forfald. Mange bydele var pr\u00e6get af sociale problemer. Visionerne og rammerne blev lagt og formuleret af fremsynede politikere, mens kreative byudviklere s\u00f8rgede for at virkeligg\u00f8re de store tanker. Heldigvis gav et internationalt \u00f8konomisk opsving nogle \u00e5r senere forbedrede muligheder for ogs\u00e5 at finansiere dr\u00f8mmene.<\/p>\n
\u201dMetroens f\u00f8rste fase var en del af de store tanker, ligesom \u00d8restaden og Fisketorvet. Udviklingen af Engholmene, Teglholmen og Sluseholmen var ogs\u00e5 alle elementer i planen om at g\u00f8re K\u00f8benhavn til en attraktiv, dynamisk og fremgangsrig by,\u201d fort\u00e6ller Ingvar Sejr Hansen.<\/p>\n
Grundtanken var indlysende. Det gjaldt om at udnytte vandet og havneomr\u00e5derne, der var K\u00f8benhavns absolutte s\u00e6rkende, og hvis potentialet ikke ret mange andre storbyer havde i samme m\u00e5lestok. Byen skulle v\u00e6re et sted, man ville flytte til, ikke fra.<\/p>\n
\u201dVi var oppe imod nye villakvarterer, som sk\u00f8d op i den k\u00f8benhavnske periferi i en radius p\u00e5 helt op til 40-50 kilometer. Vi skulle tilbyde et alternativ. Da det ikke kunne blive boliger med have, blev det boliger med havn. Harbour House i stedet for Garden House, som vores vision p\u00e5 et tidspunkt blev ben\u00e6vnt,\u201d forklarer den forhenv\u00e6rende planchef.<\/p>\n
Omkring \u00e5rtusindeskiftet blev opera- og skuespilhusplanerne vedtaget. I l\u00f8bet af 00\u00b4erne blev store hensygnende omr\u00e5der som Nordhavn og Sydhavn endegyldigt f\u00f8rt ind i fremtiden.<\/p>\n
Samlet kommer virkeligg\u00f8relsen af K\u00f8behavns fornyelse til at str\u00e6kke sig over 30-35 \u00e5r. I takt med udviklingen af byens metronet og de nyopf\u00f8rte bolig\u00f8er har man gjort sig v\u00e6rdifulde erfaringer. Det har betydet forbedringer fra start af, som andre udviklingsomr\u00e5der manglede.<\/p>\n
\u201dVi l\u00e6rer af de tidligere erfaringer. Da Sluseholmen blev bygget, havde vi ikke s\u00f8rget for at tr\u00e6kke den offentlige transport ind. Det har vi r\u00e5det bod p\u00e5 med Engholmene, som jo f\u00e5r to metrostationer og forbedrede vej- og cykelstisystemer,\u201d fort\u00e6ller Ingvar Sejr Hansen og uddyber.<\/p>\n
\u201dUdfordringen er selvf\u00f8lgelig at give omr\u00e5det patina og karakter, s\u00e5 det bliver hyggeligt og personligt. Caf\u00e9er, foreninger, arbejderpladser, byliv og m\u00f8desteder kommer med tiden og tager tid,\u201d siger Ingvar Sejr Hansen.<\/p>\n
Samlet forventer K\u00f8benhavns Kommune, at der frem mod 2025 flytter 15.000-20.000 indbyggere ind i de i alt 7.000-8.000 nye lejligheder i de nye boligomr\u00e5der. P\u00e5 Engholmene skrider udviklingen fremad med hastige skridt \u2013 tre af bolig\u00f8erne, henholdsvis K\u00e6rholm, Myrholm og Lyngholm, er allerede beboet. Engholmene Business Center som bliver omr\u00e5dets erhvervsm\u00e6ssige epicenter, best\u00e5r af 35.000 kvadratmeter kontorlandskab, som er skr\u00e6ddersyet til b\u00e5de store og mindre virksomheder.<\/p>\n