{"id":2097,"date":"2019-10-01T09:12:32","date_gmt":"2019-10-01T07:12:32","guid":{"rendered":"https:\/\/clients.rubystudio.dk\/red\/?p=2097"},"modified":"2022-08-03T09:20:10","modified_gmt":"2022-08-03T07:20:10","slug":"den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/","title":{"rendered":"Den nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet"},"content":{"rendered":"

Der er i Regeringens aftalepapir \u201dRetf\u00e6rdig retning for Danmark\u201d og de mange politiske udtalelser omkring udenlandske kapitalfonde p\u00e5 ejendomsmarkedet en r\u00e6kke misforst\u00e5elser og fejlslutninger, som forsimpler debatten. I denne artikel vil vi fors\u00f8ge at kaste mere lys over de faktiske forhold og de negative konsekvenser, som en forhastet lovgivning risikerer at f\u00f8re med sig.<\/h2>\n

I aftalepapiret \u201dRetf\u00e6rdig retning for Danmark\u201d, som skal danne grundlaget for den nye socialdemokratiske regering, er der indskrevet, at \u201dI de st\u00f8rre byer har mange mennesker med almindelige l\u00f8nninger ikke r\u00e5d til at bo. For at im\u00f8deg\u00e5 det, er der blandt andet brug for et opg\u00f8r med udenlandske kapitalfondes opk\u00f8b af billige lejeboliger \u2026\u201d<\/em>. Dette punkt kommer i k\u00f8lvandet p\u00e5 den heftige debat om udenlandske investorers opk\u00f8b af boligudlejningsejendomme i Danmark, herunder s\u00e6rligt deres udnyttelse af den s\u00e5kaldte moderniseringsregel (Boligreguleringslovens, \u00a75, stk. 2).<\/p>\n

Det er vigtigt at sl\u00e5 fast, at der ingen sammenh\u00e6ng er mellem investorernes nationalitet og den praktiske anvendelse af lejelovgivningen og dermed adgangen til billige boliger. Vi synes, det er problematisk, at der i denne sammenh\u00e6ng s\u00e6ttes lighedstegn imellem udenlandske investorer og et generelt problem p\u00e5 s\u00e6rligt det k\u00f8benhavnske boligmarked \u2013 nemlig adgangen til boliger der kan betales af lav- og mellemindkomstgrupper.<\/p>\n

Udenlandske opk\u00f8b i perspektiv<\/h3>\n

De udenlandske investorer har i de senere \u00e5r v\u00e6ret meget aktive p\u00e5 det danske ejendomsmarked. Det til trods er mere end 90% af alle danske boligudlejningsejendomme fortsat ejet af danske ejendomsselskaber, pensionskasser og private danske investorer if\u00f8lge brancheorganisationen EjendomDanmark. De resterende ejendomme er prim\u00e6rt ejet af investorer fra de nordiske lande, hvor norskejede Heimstaden har v\u00e6ret den st\u00f8rste investor de seneste \u00e5r, ligesom svenske Niam og Balder ogs\u00e5 er v\u00e6sentlige internationale akt\u00f8rer. En v\u00e6sentlig og overset pointe i denne sammenh\u00e6ng er, at de internationale investorer typisk investerer p\u00e5 vegne af internationale pensions- og forsikringsselskaber \u2013 eksempelvis har tyske og canadiske pensionskasser v\u00e6ret blandt de store investorer p\u00e5 det danske ejendomsmarked.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Tabellen viser, hvor mange mia. kr. de udenlandske investorer har k\u00f8bt og solgt boligejendomme for i Danmark siden \u00e5r 2012. I denne periode er de udenlandske investorers nettobeholdning samlet set steget med 59,8 mia. kr. Langt st\u00f8rstedelen af denne tilv\u00e6kst l\u00e5 i \u00e5rene 2017 og 2018, som ogs\u00e5 generelt var rekord\u00e5r for boligmarkedet med transaktionsvolumener p\u00e5 hhv. 36,6 mia. kr. og 34,5 mia. kr. P\u00e5 markedet for boligejendomme ligger transaktionsvolumen forel\u00f8bigt i 2019 p\u00e5 10,5 mia. kr., hvoraf ca. 60% af ejendommene er opk\u00f8bt af udenlandske investorer.<\/p>\n

Danmark er en \u00e5ben \u00f8konomi i en global verden, og er i h\u00f8j grad afh\u00e6ngig af internationale investeringer. Det ses tydeligt hos de danske virksomheder, hvor internationale investorer ejer aktier for mere end 1.350 mia. kr. svarende til n\u00e6sten halvdelen af den samlede aktiebeholdning i de danske b\u00f8rsnoterede virksomheder. Dette har p\u00e5 intet tidspunkt givet anledning til politisk debat \u2013 tv\u00e6rtimod nyder de danske virksomheder og aktion\u00e6rer godt af et gennemsigtigt og likvidt aktiemarked, hvor man til enhver tid kan k\u00f8be og s\u00e6lge aktier.<\/p>\n

Isoleret set kan man have den holdning, at det er problematisk, men grundl\u00e6ggende investerer danskerne mere i udenlandske aktiver end udl\u00e6ndinge investerer i danske aktiver. Samlet set ejer udlandet direkte investeringer og aktier i Danmark for 2.384 mia. kr. Dette er betydeligt mindre end de 3.480 mia. kr. som danskerne ejer direkte investeringer og aktier for i udlandet. Denne mulighed for at foretage en geografisk diversificering nyder eksempelvis de danske pensionskasser godt af, idet dette er medvirkende til at reducere risikoen for de danske pensionsopsparere.<\/p>\n

Udlejningsejendommene forfaldt<\/h3>\n

Blandt regeringens forslag til at bremse de udenlandske investorers opk\u00f8b af billige lejeboliger er at regulere\/afskaffe den s\u00e5kaldte moderniseringsregel.<\/p>\n

For at forst\u00e5 hvilke konsekvenser det vil have at afskaffe muligheden for at modernisere lejem\u00e5l gennem \u00a75 stk. 2 i Boligreguleringsloven, er det imidlertid n\u00f8dvendigt f\u00f8rst at forst\u00e5 baggrunden for loven. Som konsekvens af manglende private investeringer, var der i starten af 1990\u2019erne en stor andel af lejeboligerne i landets st\u00f8rste byer, der forfaldt. \u00c5rsagen til dette var, at en ejendomsejer, der med de dav\u00e6rende regler \u00f8nskede at forbedre eller modernisere et lejem\u00e5l, ikke havde muligheden for at h\u00e6ve lejen tilstr\u00e6kkeligt, s\u00e5ledes at investeringen i ejendommen kunne finansieres. Dette medf\u00f8rte, at det offentlige m\u00e5tte allokere milliarder til n\u00f8dvendig byfornyelse \u2013 en ellers privat investering blev pludselig et offentligt anliggende.<\/p>\n

Som en konsekvens heraf vedtog den dav\u00e6rende regering best\u00e5ende af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre sammen med Centrumdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i 1996 at tilpasse lovgivningen p\u00e5 omr\u00e5det. Via boligreguleringsloven \u00a75 stk. 2 blev det muligt at h\u00e6ve lejen for private udlejningsboliger, s\u00e5fremt man som ejer foretog en gennemgribende modernisering af boligen. Med vedtagelse af reglen fik investorerne det n\u00f8dvendige incitament til at investere i forbedringer i deres boligudlejningsejendomme. Dette har blandt andet betydet, at kun meget f\u00e5 boliger i dag ikke har eget bad og toilet.<\/p>\n

Misforst\u00e5elser viderebringes<\/h3>\n

I dag er samtlige af landets st\u00f8rste byer omfattet af boligreguleringsloven, der i hovedreglen betyder, at boligejendomme opf\u00f8rt f\u00f8r 1992 udlejes efter reglerne om omkostningsbestemt husleje \u2013 dvs. typisk en leje som ligger v\u00e6sentligt under, hvad der udbydes i den almene sektor. Dette uagtet om ejendommens ejer er dansk eller international.<\/p>\n

For at udlejeren kan fravige denne regel, og i stedet fasts\u00e6tte huslejen efter det lejedes v\u00e6rdi (en h\u00f8jere leje), er der en r\u00e6kke forhold der skal v\u00e6re opfyldt. Alle disse forhold er en del af den meget st\u00e6rke lejerbeskyttelse vi har i Danmark, som dog synes at v\u00e6re negligeret i debatten omkring \u00a75 stk. 2 moderniseringer. Det drejer sig blandt andet om, at:<\/p>\n

    \n
  • Det er kun<\/strong> ledige lejligheder, der kan moderniseres med en h\u00f8jere leje til f\u00f8lge. Eksisterende beboere i en ejendom, rammes derfor ikke af lejeforh\u00f8jelser.<\/li>\n
  • Boliglejere er uopsigelige. En udlejer kan ikke opsige en boliglejer med mindre ejendommen st\u00e5r foran en nedrivning.<\/li>\n
  • For at kunne h\u00e6ve huslejen til det lejedes v\u00e6rdi, skal lejem\u00e5let indenfor en to-\u00e5rig periode v\u00e6re gennemgribende forbedret for minimum kr. 2.255 pr. kvadratmeter eller i alt kr. 257.894 pr. bolig. Derudover skal ejendommen p\u00e5 udlejningstidspunktet minimum have energim\u00e6rkning D, eller have gennemf\u00f8rt energiforbedringer for kr. 427 pr. kvadratmeter (\u00a75, stk. 3). Det er alts\u00e5 afg\u00f8rende, at udlejer har foretaget gennemgribende forbedringer (som er tiltag der giver det lejede en \u00f8get brugsv\u00e6rdi) og ikke blot har vedligeholdt lejem\u00e5let.<\/li>\n<\/ul>\n

    S\u00e5fremt lejeren mener, at huslejen er for h\u00f8j, har lejeren altid mulighed for at f\u00e5 sin husleje vurderet af Huslejen\u00e6vnet. Hvis Huslejen\u00e6vnet ikke finder, at huslejen afspejler det lejedes v\u00e6rdi, er det igen den omkostningsbestemte leje, der er g\u00e6ldende. Lejeren vil desuden blive kompenseret for for meget betalt husleje med tilbagevirkende kraft.<\/p>\n

    Derfor kan hverken danske pensionskasser, ejendomsselskaber eller udenlandske kapitalfonde s\u00e6tte lejen op for deres lejere og presse dem ud af boligen p\u00e5 den m\u00e5de. Dette centrale forhold er i h\u00f8j grad overset i den aktuelle debat.<\/p>\n

    Hvem kan f\u00e5 en billig bolig?<\/h3>\n

    Det politiske \u00f8nske om et udbud af boliger som kan betales af lav- og mellemindkomsterne i storbyerne er velment, men reelt er de omtalte boligejendomme, der er underlagt omkostningsbestemt husleje de facto s\u00e5 billige, at de nuv\u00e6rende lejere sj\u00e6ldent fraflytter dem. Det er derfor en illusion at tro, at der rent faktisk er et egentligt udbud af billige boliger i f.eks. K\u00f8benhavn. Disse billige boliger kommer ganske enkelt ikke p\u00e5 markedet.<\/p>\n

    Forholdet er p\u00e5 mange m\u00e5der uhensigtsm\u00e6ssig, fordi enlige, \u00e6ldre mennesker bliver boende i 5-v\u00e6relses lejligheder til 7-8.000 kr. pr. m\u00e5ned, fordi det er billigere for dem end at flytte til en nyere 2-v\u00e6relses. Dermed g\u00e5r mange b\u00f8rnefamilier glip af muligheden for en attraktiv bolig til en fornuftig leje.<\/p>\n

    Flytter man til K\u00f8benhavn i h\u00e5bet om en lejlighed til 6.000 kr. om m\u00e5neden p\u00e5 Vesterbro, skal man derfor ikke regne med at finde noget. Det skyldes ikke udlejernes nationalitet \u2013 det er blot et af resultaterne af reglerne om den omkostningsbestemte husleje, hvor en meget stor del af boligmassen er fastl\u00e5st i lave lejeniveauer, der bevirker, at fraflytningsraten er meget lav.<\/p>\n

    Resten af markedet bliver s\u00e5ledes tilsvarende dyrere, da udbuddet endnu ikke kan matche eftersp\u00f8rgslen.<\/p>\n

    St\u00f8rste konsekvenser for danske investorer<\/h3>\n

    En afskaffelse af muligheden for at modernisere boliger, mod at kunne kr\u00e6ve en h\u00f8jere leje, vil have direkte konsekvenser for b\u00e5de investorerne, for kvaliteten af boligmassen og for andelsboligforeningerne.<\/p>\n

    For s\u00e5vel danske som udenlandske investorer vil en afskaffelse af muligheden for at h\u00e6ve lejen betyde, at afkastet af deres investeringer vil reduceres v\u00e6sentligt. Som det blev beskrevet indledningsvist, er langt st\u00f8rstedelen af de danske boligudlejningsejendommene danskejede, hvilket betyder, at konsekvenserne ved at afskaffe reglen vil v\u00e6re st\u00f8rst for de danske investorer. Blandt de st\u00f8rste danske investorer er pensionskasserne, hvis form\u00e5l er at sikre en attraktiv forrentning af deres medlemmers pensionsindbetalinger. Derfor har pensionskasserne, ligesom de internationale investorer, i h\u00f8j grad gjort brug af muligheden for at lave gennemgribende forbedringer for derefter at h\u00e6ve lejen i tr\u00e5d med reglerne.<\/p>\n

    En afskaffelse af reglen vil i h\u00f8j grad mindske ejernes incitament til at modernisere og forbedre boligmassen \u2013 vi risikerer derfor at st\u00e5 i samme situation, som f\u00f8r moderniseringsreglen blev indf\u00f8rt.<\/p>\n

    Endeligt vil en afskaffelse have betydelige konsekvenser for en stor del af landets andelsboligforeninger, da disse prim\u00e6rt vurderes som udlejningsejendomme. Begr\u00e6nses muligheden for at h\u00e6ve lejen efter modernisering, vil det medf\u00f8re et generelt prisfald p\u00e5 boligudlejningsejendomme. Et fald i v\u00e6rdien af private boligudlejningsejendomme vil s\u00e5ledes afspejles i v\u00e6rdierne for andelsboliger. Brancheforeningen EjendomDanmark har vurderet, at en afskaffelse af \u00a75 stk. 2 vil medf\u00f8re, at omkring 40.000 ejere af andelsboliger vil blive teknisk insolvente, idet foreningernes egenkapital vil udhules af prisfaldet.<\/p>\n

    Behov for international kapital<\/h3>\n

    Siden de udenlandske investorers indtog p\u00e5 det danske ejendomsmarked har vi i branchen oplevet en markant \u00f8get professionalisme, et mere likvidt marked og en h\u00f8jere transparens. Fra et uigennemsigtigt marked med f\u00e5 dominerende investorer for 10 \u00e5r siden har markedet udviklet sig i en positiv retning, bl.a. gennem krav om st\u00f8rre professionalisme fra de udenlandske investorer.<\/p>\n

    I en by som K\u00f8benhavn, der har v\u00e6ret igennem en demografisk udvikling med stor befolkningstilv\u00e6kst, har der v\u00e6ret behov for massivt boligbyggeri og udvikling af den gamle bygningsmasse. De internationale investorer har i h\u00f8j grad bidraget til, at boligudbuddet har kunnet im\u00f8dekomme eftersp\u00f8rgslen \u2013 om end der fortsat eftersp\u00f8rges endnu flere boliger. I den sammenh\u00e6ng har den socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen, gennem mange \u00e5r gjort en rigtig fin indsats for at tiltr\u00e6kke den n\u00f8dvendige udenlandske kapital til K\u00f8benhavn og resten af landet.<\/p>\n

    De positive erfaringer med tiltr\u00e6kning af (n\u00f8dvendig) udenlandsk kapital, b\u00f8r man efter vores mening inddrage i overvejelserne omkring en eventuel begr\u00e6nsning af internationale investorers muligheder for at k\u00f8be ejendomme i Danmark.<\/p>\n

    Tilvejebringelse af boliger som kan betales af lav- og mellemindkomstgrupper h\u00e6nger efter vores mening ikke sammen med investorens nationalitet, og vi kan ikke anbefale, at der bremses for internationale investeringer i udviklingen af de danske byer. Det politiske \u00f8nske om flere boliger i en lavere prisklasse l\u00f8ses ikke ved at begr\u00e6nse international kapital eller muligheden for at modernisere boliger i den \u00e6ldre boligmasse.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Der er i Regeringens aftalepapir \u201dRetf\u00e6rdig retning for Danmark\u201d og de mange politiske udtalelser omkring udenlandske kapitalfonde p\u00e5 ejendomsmarkedet en r\u00e6kke misforst\u00e5elser og fejlslutninger, som forsimpler debatten. I denne artikel vil vi fors\u00f8ge at kaste mere lys over de faktiske forhold og de negative konsekvenser, som en forhastet lovgivning risikerer …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":2098,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17,41],"tags":[],"acf":[],"yoast_head":"\nDen nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet | RED<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Den nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet | RED\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Der er i Regeringens aftalepapir \u201dRetf\u00e6rdig retning for Danmark\u201d og de mange politiske udtalelser omkring udenlandske kapitalfonde p\u00e5 ejendomsmarkedet en r\u00e6kke misforst\u00e5elser og fejlslutninger, som forsimpler debatten. I denne artikel vil vi fors\u00f8ge at kaste mere lys over de faktiske forhold og de negative konsekvenser, som en forhastet lovgivning risikerer …\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"RED\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2019-10-01T07:12:32+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2022-08-03T07:20:10+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/red.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Christiansborg.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2000\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1250\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Frederikke\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Frederikke\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"10 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/\",\"url\":\"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/\",\"name\":\"Den nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet | RED\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/red.dk\/#website\"},\"datePublished\":\"2019-10-01T07:12:32+00:00\",\"dateModified\":\"2022-08-03T07:20:10+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/red.dk\/#\/schema\/person\/cceff559c6617107fbb2ae9e773a5fd2\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\/\/red.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Den nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/red.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/red.dk\/\",\"name\":\"RED\",\"description\":\"\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/red.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/red.dk\/#\/schema\/person\/cceff559c6617107fbb2ae9e773a5fd2\",\"name\":\"Frederikke\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/red.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/dea83f1992fc89caf6d1cad129e6ada2?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/dea83f1992fc89caf6d1cad129e6ada2?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Frederikke\"},\"url\":\"https:\/\/red.dk\/author\/frederikke\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Den nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet | RED","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Den nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet | RED","og_description":"Der er i Regeringens aftalepapir \u201dRetf\u00e6rdig retning for Danmark\u201d og de mange politiske udtalelser omkring udenlandske kapitalfonde p\u00e5 ejendomsmarkedet en r\u00e6kke misforst\u00e5elser og fejlslutninger, som forsimpler debatten. I denne artikel vil vi fors\u00f8ge at kaste mere lys over de faktiske forhold og de negative konsekvenser, som en forhastet lovgivning risikerer …","og_url":"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/","og_site_name":"RED","article_published_time":"2019-10-01T07:12:32+00:00","article_modified_time":"2022-08-03T07:20:10+00:00","og_image":[{"width":2000,"height":1250,"url":"https:\/\/red.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/08\/Christiansborg.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Frederikke","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Frederikke","Estimeret l\u00e6setid":"10 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/","url":"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/","name":"Den nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet | RED","isPartOf":{"@id":"https:\/\/red.dk\/#website"},"datePublished":"2019-10-01T07:12:32+00:00","dateModified":"2022-08-03T07:20:10+00:00","author":{"@id":"https:\/\/red.dk\/#\/schema\/person\/cceff559c6617107fbb2ae9e773a5fd2"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/red.dk\/2019\/10\/01\/den-nye-regerings-politik-paa-ejendomsmarkedet\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/red.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Den nye regerings politik p\u00e5 ejendomsmarkedet"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/red.dk\/#website","url":"https:\/\/red.dk\/","name":"RED","description":"","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/red.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/red.dk\/#\/schema\/person\/cceff559c6617107fbb2ae9e773a5fd2","name":"Frederikke","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/red.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/dea83f1992fc89caf6d1cad129e6ada2?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/dea83f1992fc89caf6d1cad129e6ada2?s=96&d=mm&r=g","caption":"Frederikke"},"url":"https:\/\/red.dk\/author\/frederikke\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2097"}],"collection":[{"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2097"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2097\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2101,"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2097\/revisions\/2101"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2098"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2097"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2097"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/red.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2097"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}