Højt uddannede medarbejdere med indgående kendskab til markedet

Hos Cushman & Wakefield | RED har vi et indgående kendskab til markedet, lejelovgivning, finansielle forhold mv. Disse kompetencer bruger vi til at udføre vurderings-, rådgivnings- og analyseopgaver efter de højeste professionelle standarder. Alle vores medarbejdere har længere videregående uddannelser og har derfor både en akademisk og praktisk tilgang til at løse de meget forskelligartede vurderings-, analyse- og rådgivningsopgaver vedrørende fast ejendom, som vi gennem tiden har hjulpet vores klienter med. Gennem årene har vi udført opgaver vedrørende alle typer erhvervsejendomme og porteføljer, herunder boligudlejningsejendomme, kontorejendomme, logistikejendomme, retailejendomme, porteføljer af tekniske anlæg, byggeretter, historiske ejendomme, shopping centre, fjernvarmeanlæg, hoteller, byudviklingsprojekter, parkeringsanlæg mv. og vi har således en solid og meget bred praktisk erfaring.

Veldokumenterede rapporter og analyser

Vi tilpasser vores vurderingsrapporter og analyser til den enkelte klients behov. Vi arbejder dagligt på at optimere vores i forvejen omfattende markedsdata-grundlag, således at vi altid har kendskab til de nyeste transaktioner, hvilket gør os i stand til at levere veldokumenterede og velunderbyggede vurderingsrapporter og analyser, hvor vi inddrager de mest relevante sammenlignelige udlejnings- og investeringstransaktioner. Vi udarbejder vurderinger efter såvel første års afkast-modellen som Discounted Cash Flow-modellen, afhængigt af klientens behov og ønsker.

Internationalt samarbejde

Hos Cushman & Wakefield | RED kan vi i kraft af vores internationale samarbejde med Cushman & Wakefields verdensomspændende netværk også tilbyde at foretage vurderinger på tværs af landegrænser, ligesom vi er vant til at arbejde for både danske og internationale klienter og kan målrette løsningen af hver enkelt opgave til vores klienters behov, hvad enten der er tale om en dansk eller international klient.