Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Junior Associate til Valuation

Afdeling
Valuation
Ansøgningsfrist
31. januar 2026
Anne Sofie Ravn Christensen

Studiejob der udvikler dine kompetencer indenfor værdiansættelse og investering i ejendomsbranchen

Cushman & Wakefield | RED søger en ambitiøs og analytisk stærk Junior Associate til vores Valuation team. Stillingen er en studenterstilling.

Om os

Som Junior Associate hos Cushman & Wakefield | RED bliver du en vigtig del af vores Valuation team med ni dedikerede kolleger. Vi er et af branchens førende teams, der hver dag arbejder med værdiansættelser, analyser og rådgivning omkring investeringsejendomme inden for alle segmenter.

Du kommer til at rådgive og værdiansætte for nogle af de største professionelle aktører på ejendomsinvesteringsmarkedet. Klienterne omfatter blandt andet institutionelle investorer, ejendomsselskaber, globale investeringsfonde og kapitalfonde.

Vi er en virksomhed, der tilbyder dig at sætte dit fingeraftryk på spændende projekter og få et indgående kendskab til ejendomsbranchen.

Primære arbejdsopgaver

Som studentermedarbejder i Valuation-teamet hos RED, får du en fagligt udfordrende og udviklende arbejdsdag. Hos os er der ikke langt fra idé til handling, og vi giver dig et stort ansvar og muligheden for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver:

  • Medvirken til værdiansættelse af investeringsejendomme ved brug af DCF-modeller eller den afkastbaserede model, herunder analyse af cash flows og afkastkrav
  • Assistance ved udarbejdelse af andre vurderingsopgaver såsom markedslejevurderinger og afkastnotater
  • Analyse af makroøkonomiske og finansielle data til brug for markedsrapporter og indberetninger til vores internationale alliancepartner, Cushman & Wakefield
  • Udvikling og vedligeholdelse af vores analyse- og præsentationsværktøjer, herunder opdatering af vores interne databaser

Vores ambition er at være ”Best in class”, og vi har derfor høje forventninger til dig, så vi sammen kan levere den bedste rådgivning i branchen. Vi forventer derfor, at du tager ansvar for dine opgaver, har øje for detaljen og har lyst til at være med til at drive vores vurderingsprocesser.

Hvem er du?

  • Er på 3. år af din bachelor eller 1. år af din kandidat inden for økonomi, erhvervsøkonomi eller erhvervsjura
  • Har interesse i investeringer, værdiansættelser og corporate finance
  • Har allerede kendskab til ejendomsbranchen (dog ikke et krav)
  • Er struktureret og analytisk stærk
  • Er god til at arbejde i Excel og datasæt
  • Kommunikerer flydende og let forståeligt på dansk og engelsk
  • Er ambitiøs, nysgerrig og motiveret til at lære

Vi ønsker en studentermedarbejder, der kan arbejde 15-20 timer om ugen. Vi er naturligvis fleksible i eksamensperioder, men vi har også brug for din fleksibilitet i perioder op til udgivelser og projektafslutninger.

Hos os er din udvikling i fokus

Du får et forspring, når du begynder din karriere hos os. Du opbygger dine kompetencer og bruger dine kvalifikationer. Du kommer til at lære af de dygtigste i branchen, som du kan sparre med og spørge til råds.

Vi har fornøjelsen af, at studentermedarbejdere hos os ofte er blevet fastansat efter gennemførelse af studiet, og vi har også to dygtige partnere, der startede som studentermedarbejdere i firmaet.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere informationer om stillingen eller RED, er du velkommen til at kontakte Anne Sofie Ravn Christensen på asr@cw-red.dk eller Thomas Julius Petersen på tjp@cw-red.dk.

Send din ansøgning med karakterblad og CV senest den 31. januar 2026 til Mark Hjortkilde på mah@cw-red.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

20
år i branchen
som en af de største aktører på det kommercielle ejendomsmarked
+45
medarbejdere
med unikke kompetencer inden for ejendomshandel og -rådgivning
5
specialeområder
inden for køb og salg af investeringsejendomme, kontorudlejning, vurdering og analyse, retailudlejning samt lejerrådgivning
71
samarbejdslande
qua vores samarbejdspartner, Cushman & Wakefield, som fordeler sig på over 400 kontorer med mere end 52.000 medarbejdere

Fakta

Cushman & Wakefield | RED er en af de mest professionelle aktører på det kommercielle ejendomsmarked.

Vores klienter er primært store professionelle investorer på det danske marked, offentlige og institutionelle aktører, danske og internationale virksomheder samt udenlandske fonde.