Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Retail

Brug os til at finde attraktive og relevante lejere til jeres butikslejemål via vores globale platform og internationale kolleger – eller udnyt vores indgående kendskab til ejerne af butiksejendomme i Danmark, når I vil etablere jer eller ekspandere i København.

FÅ KENDER FLERE
Udlejning af butikslejemål handler i høj grad om netværk. Om at kende aktørerne så godt, at man ved, hvad de vil og har brug for, nærmest før de selv er klar over det. Og så handler det om geografi. Om at kende sin by helt ind i kernen; kende dens rum, dens pladser, dens lokaler. Og potentialer.

I Retail-afdelingen hos Cushman & Wakefield | RED er vi markedsledende retail-rådgiver for både udlejere og internationale lejere, der vil etablere sig på gågaderne i indre København, i byens brokvarterer eller i landets øvrige store byer og shoppingcentre.

RED RetailRED Retail
Kompetenceområder

01. High-Street Retail

Vi beskæftiger os med alt inden for udlejning og afståelse af butikslejemål, etablering af nye butikker og flytning af eksisterende – lige fra de mest markante flagskibsbutikker på Strøget til åbning af mindre, unikke butikskoncepter i sidegaderne. Geografisk koncentrerer vi os om attraktive beliggenheder i centrum af landet større byer, herunder særligt København, hvor vi har fokus på gågaderne og de omkringliggende handelsgader.

Kompetenceområder

02. Opsøgende arbejde

Vi arbejder opsøgende og initiativrigt, uanset om vi hjælper en udlejer med at finde den rigtige lejer til et butikslejemål, eller vi assisterer en lejer med at finde de bedste lokaler til vedkommendes virksomhed. Vi ved, at det gode match ikke opstår af sig selv, og vi arbejder derfor løbende på at forene butikslejemålenes særlige egenskaber og lejernes unikke behov.

Kompetenceområder

03. Forhandling

Vi ved, hvilke særlige forhold der har betydning for lejer og udlejer ved indgåelsen af en lejekontrakt for et butikslejemål, og vi gør en dyd ud af at dele denne viden med vores klienter, så vi sikrer dem det bedste udgangspunkt i en forhandlingssituation.

Kompetenceområder

04. Strategisk rådgivning

Den enkelte lejer af et butikslejemål kan have stor indflydelse på en ejendoms udvikling og værdi. Det er vi meget bevidste om, når vi yder strategisk rådgivning i forbindelse med f.eks. udvikling af shoppingcentre eller større selvstændige ejendomme og ejendomskarréer i tæt befolkede områder. Derudover hjælper vi etablerede kædeforretninger med planlægning af ekspansion og eksekvering.

Kompetenceområder

05. Dyb indsigt

Mange års specialiseret arbejde har givet os en dyb indsigt i markedets mekanismer, og vi kan derfor udarbejde et detaljeret beslutningsgrundlag med afsæt i både faktuelle og aktuelle forhold. Vi registrerer de mest væsentlige ændringer i og omkring Københavns gågader, og vores klienter kan få indblik i historiske udviklinger og naturligvis høre, hvad vi forventer af fremtiden.

Kompetenceområder

06. Stort overblik

Vi har adgang til markedets mest komplette datagrundlag, som vi bruger sammen med forskellige analyseværktøjer for at give vores klienter et solidt fundament for beslutninger. Hvad enten en udlejer skal kende til tomgangsrisikoen ved et butikslejemål på Strøget, eller en lejer ønsker hjælp til at finde 80 m² butik på Pilestræde i København, så kan vi bidrage med netop det overblik, vedkommende har brug for.

RETAIL-SPECIALISTERNE

Download vCard

Kristian Vinggaard

Partner, Retail
51 58 09 32
Download vCard

Phillip Monge

Associate Partner
52 40 30 60
Download vCard

Sarah Hollegaard Melsted

Associate
41 48 67 94
Frederik BleibachDownload vCard

Frederik Bleibach

Junior Associate
33 13 13 99