På vegne af Post-og Telegraffunktionærernes Alderdomshjemudbyder Cushman & Wakefield | RED udlejningsejendommen på Sallingvej 81-83, 2720 Vanløse til salg. Ejendommen består af 56 boliger fordelt på 2.805 m2.
Ejendommen er en OMK-ejendom fra 1948. Ejendommen består udelukkende af boligenheder, og indeholder 56 OMK-lejemål fordelt på 2.805 m2. Ejendommen har på nuværende tidspunkt 3 ledige lejligheder, som står til købers disposition. Det vurderes, at der er et potentiale for optimering af driften i ejendommen samt et stort lejepotentiale ved løbende istandsættelse efter fraflytning og genudlejning til det lejedes værdi efter BRL §19, stk. 2. Derudover er der 13 parkeringspladser på ejendommen, som på nuværende tidspunkt ikke er udlejet, men som vil være mulige at udleje for en kommende ejer.
Sallingvej 81-83 er således en mulighed for at erhverve en ejendom med stærke pengestrømme og stor udlejningssikkerhed grundet dens attraktive lokation i Vanløse, samt at ejendommen hovedsageligt består af mindre boligenheder.