The Conservatory byder velkommen gennem ejendommens byhave, der fungerer som en grøn oase, der skaber liv og leben med hyggelige siddepladser og udendørsservering fra ejendommens café. Fra byhaven er der direkte kig til kanalen og adgang til en hyggelig bådebro, hvor man kan nyde udsigten ud til kanalen, der flankerer husets øst- og nordfacade.
Stueetagen fungerer som husets hjerte og samlingssted og rummer således både reception og lobbyområde, mødecenter med auditorium samt husets eatery.
The Conservatory opføres som et fleksibelt og effektivt kontorhus i seks etager. Stueetagen rummer alle fællesfaciliteter, mens 1. til 5. sal udgør kontoretager. Huset kan indrettes med op til ca. 800 arbejdspladser.
Arbejdspladserne er placeret ud mod ejendommens facade og alle øvrige faciliteter, såsom mødelokaler, toiletter mv. er således placeret i ejendommens kerne og stueetage.
Huset er inspireret af havnen og de historiske pakhuse og bygges med fokus på naturmaterialer som sten og træ, der bidrager til ejendommens bæredygtige profil.
The Conservatory skabes på en beliggenhed i absolut særklasse.
Infrastrukturen omkring ejendommen er i top. Orientkaj metrostation er blot få minutters gang fra ejendommen, og sikrer hurtig adgang til resten af byen. Supercykelstien løber lige uden for døren, og der er gode parkeringsmuligheder i de to nærliggende parkeringshuse.
I 2028 åbner havnetunnelen, der sikrer en direkte forbindelse til Lyngbyvejen, og på sigt vil Lynetteholmen skabe direkte adgang til lufthavnen. Kranparken, der er ved at blive etableret lige ved siden af ejendommen, kommer til at skabe et fantastisk, grønt frirum, der er ideelt til en kort pause.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.