”Det Grå Hus” i Carlsberg Byen er en arkitektonisk perle opført i år 1875. Ejendommen er i dag konverteret til en moderne flerbrugerejendom med fælles kantine og mødelokaler.
Det Grå Hus bærer i dag præg af kulturhistorie og er udsmykket med mange historiske detaljer såsom elefanthoveder som dørgreb samt historiske ordsprog, der pryder ejendommen.
Det ledige lejemål er beliggende på 2. sal og har desuden adgang via intern trappe til et enkelt lille rum på 3. sal. Lejemålet er flot istandsat med respekt for ejendommens historie. Et storrumskontor, tekøkken, kontor/mødelokale samt et eksklusivt closing-lokale danner rammerne om lejemålet. I parterre etagen findes husets fællesfaciliteter, herunder kantine, mødelokaler og badefaciliteter.
Carlsberg St. og flere S-togforbindelser ligger et stenkast fra ejendommen, og metroen ved både Frederiksberg Allé og Enghave Plads St. kan nås på ca. 10 min.
Parkeringsforholdene i Carlsberg Byen er særdeles gode. Her er bl.a. mulighed for at leje en fast plads eller at købe permanent p-tilladelse. I de mange parkeringskældre findes et stort antal el-ladestandere, heriblandt flere lynladere.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.