Med indgang fra Højbro Plads ligger dette spændende lejemål, som netop her gennemgået en større renovering. Lejemålet er beliggende på 1. sal og har indgang fra både nr. 5 og nr. 7 og der er elevatoradgang fra indgangspartiet i nr. 5.
Lejemålet er på 354 m² og er indrettet som et åbent kontor i to forskudte niveauer forbundet med en lille trappe. Kontoret er indrettet med køkken, tre toiletter samt mødelokale. Det er muligt at etablere yderligere mødelokale i lejemålet efter nærmere aftale.
Ejendommene fremstår flot med sprossede vinduer flere steder, smukke detaljer og et præsentabelt indgangsparti.
Lejemålet er helt nyistandsat og har netop fået etableret et helt nyt ventilationsanlæg med synlig rørføring. Der er højt til loftet, flotte, lyse trægulve og store vinduespartier som giver et fantastisk lysindfald fra de vestvendte vinduer ud mod Højbro Plads.
Blot 100 meter fra ejendommen ligger Gammel Strand metrostation, og der er kun få minutters gang til Kongens Nytorv metrostation, som giver adgang til alle metrolinjer. Derudover ligger Nørreport Station kun 750 meter væk og kan nås til fods på under 10 minutter.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.