Det er nu muligt at få kontor i No7 – en moderne flerbrugerejendom fra 2016 opført i høj kvalitet. Her udbydes nu et fremlejemål på 538 m² hos den danske entreprenørvirksomhed MT Højgaard.
Ejendommen byder på attraktive fællesfaciliteter, der skaber optimale rammer for medarbejdere og gæster. Her findes bl.a. bemandet reception, moderne fitnesscenter, bade- og omklædningsfaciliteter samt en indbydende personalerestaurant.
I parterre er der et mødecenter med tre større lokaler og et auditorium med plads til 150 personer, som kan lejes efter behov og giver optimale muligheder for både interne og eksterne arrangementer.
Ejendommen er desuden opført med fokus på bæredygtighed og har energimærke A2020 samt en DGNB Guld-certificering
Ejendommen er placeret midt i Gladsaxe Erhvervsby – et attraktivt erhvervsområde, hvor en række større virksomheder allerede har etableret sig, bl.a. Beierholm og Novo Nordisk.
Hillerødmotorvejen og Motorring 3 kan nås på få minutter i bil og flere buslinjer stopper blot få hundrede meter fra ejendommen. Desuden løber Supercykelstien Farumruten langs Hillerødmotorvejen og giver hurtig cykelforbindelse ind til Kongens Nytorv. I sommeren 2026 bliver områdets infrastruktur yderligere styrket, når Hovedstadens Letbane åbner med en station cirka 500 meter fra ejendommen.
Der er desuden særdeles gode parkeringsmuligheder – med mulighed for at leje op til 14 pladser på terræn.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.