Lige over for Illum ligger denne smukke, klassiske ejendom, hvor det nu er muligt at få kontor på 3. sal.
Lejemålet på 3. sal består af 338 m², og er i dag indrettet med et stort receptionsområde, fire rum som kan benyttes som kontor eller mødelokaler, stort tekøkken med spiseområde og tre toiletter, heraf det ene med badefaciliteter.
Ejendommen fremstår meget flot med småsprossede vinduer, smukke detaljer og et yderst præsentabelt indgangsparti.
Lejemålet fremstår ligeledes i meget flot stand og i høj kvalitet med trægulve, høje paneler og et væld af smukke detaljer. Lejemålet nyder ligeledes godt af et fantastisk lysindfald.
Der er elevator i ejendommen.
Lejemålet på Købmagergade 3A har en fantastisk beliggenhed lige over for Illum, i et attraktivt område med eksklusive butikker, hyggelige restauranter og caféer, og
med kort afstand til offentlig transport.
Inden for kort gåafstand finder man Metrostationerne Kongens Nytorv og Gammel Strand. Derudover ligger Nørreport Station, Københavns hovedknudepunkt for offentlig transport, kun 750 meter væk og kan nås til fods på under 10 minutter.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.