Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk
Download

Krabbesholmvej 5-7,
2700 Brønshøj

Mulighedernes ejendom i hjertet af Brønshøj

Her er en unik mulighed for at erhverve en ejendom med både bolig og erhverv, hvor køber har mulighed for at flytte ind i tagboligen og samtidig nyde godt af lejeindtægterne.

HJERTET AF BRØNSHØJ
Ejendommen er attraktivt beliggende på Brønshøj Torv tæt på indkøbsmuligheder og i nærheden af Utterslev Mose og let adgang med offentlig transport til København.

HISTORISK EJENDOM
Ejendommen er opført i 1932 i herskabelig patricierstil oprindeligt med en fødeklinik i stueetagen. Bygningen har opgange i hver side til henholdsvis nr. 5 og nr. 7, der tjener både som adgang til lejlighederne såvel som brandtrappe.

LEDIG PENTHOUSE OG UDLEJNING
Taglejligheden er ledig til køber. Samtidig kan køber nyde godt af lejeindtægter på 2 udlejede boliger på 1. sal hvor nr. 7 bliver ledig pr. 1. august 2024 samt et kontorlejemål i stueetagen udlejet til et revisionsfirma.

MULIGHEDERNES EJENDOM
Ejendommen tilbyder køber flere muligheder. Udviklingspotentialet i en lejecase består i at foretage gennemgribende moderniseringer af lejemålene, hvorefter der kan opnås en højere leje. Køber bør undersøge mulighederne nærmere for at opnå en stor penthouselejlighed og eventuelle muligheder for opdeling i ejerlejligheder og evt. frasalg.