På Lautrupsgade 7 udbydes nu et kontorlejemål på 572 m² på niveau 6. Lejemålet er ved at gennemgå en gennemgribende renovering og kommer til at fremstå særdeles flot med elegante materialer og varme farvetoner, som skaber en indbydende og professionel atmosfære.
Gulvene bliver slebet og bejdset, toiletterne istandsættes, og der etableres nyt tekøkken. Indretningen tilpasses med fokus på funktionalitet og fleksibilitet. Materialer og inspiration kan ses på moodboardet på side 8.
De store vinduespartier sikrer et imponerende lysindfald og en enestående udsigt til vandet, hvilket bidrager til lyse og inspirerende arbejdsrammer.
Ejendommen tilbyder en række attraktive fællesfaciliteter, herunder bemandet reception, professionelt mødecenter med mulighed for forplejning samt personalerestaurant med tilhørende terrasser direkte ud til vandet.
Der er kort gåafstand til metro (Nordhavn St. og Orientkaj St.) samt S-tog (Nordhavn St.), hvorfra det er muligt at benytte linje A, B, C og E.
Beliggenheden ved Kalkbrænderihavnsgade sikrer optimal eksponering og synlighed med mange daglige forbipasserende.
Det er muligt at leje pladser på terræn og i ejendommens parkeringskælder. Foran ejendommen findes gæsteparkering. Der er desuden mulighed for at leje yderligere parkeringspladser på nabogrunden.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.