Domicil
Det ledige kontorlejemål i Postgården er velegnet som selvstændigt domicil med privat tagterrasse og en central beliggenhed midt i København.
Imponerende arkitektur
Et markant ankomstområde byder velkommen til lejemålet, som desuden har dobbelthøje rum og et indskudt, åbent dæk, som kan bruges til uformelle møder og arbejdszoner, indrammet af et balkonlignende rækværk.
Effektiv indretning
De store kontorfløje på både 1. og 2. sal giver mulighed for en effektiv indretning med en velafbalanceret kombination af storrumsområder, mødelokaler og loungeområder.
God sammenhæng mellem etagerne
En intern trappe og elevator forbinder etagerne og skaber en naturlig sammenhæng mellem arbejdsområderne. Ventilation og køling i størstedelen af lejemålet bidrager samtidig til et behageligt indeklima.
Privat tagterrasse
Kontoret har direkte udgang til en stor, privat tagterrasse, der fungerer som en naturlig forlængelse af lejemålet. Terrassen giver et eksklusivt uderum med plads til både pauser, uformelle møder og sociale arrangementer under åben himmel.
Central beliggenhed
Nørreport St. ligger blot fem minutters gang fra ejendommen og giver adgang til metrolinje M1 og M2, S-tog, regionaltog og en lang række buslinjer, mens metroen ved Gammel Strand giver hurtig adgang til metrolinje M3 og M4.
Tager man bilen, er der mulighed for at leje 3-5 parkeringspladser i ejendommens gård. Hvis man har behov for yderligere parkering, er der mange parkeringshuse i nærområdet, det nærmeste blot 200 meter væk ved Illum.
Området byder desuden på en lang række caféer, restauranter, kaffebarer og butikker.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.