I hjertet af Lyngby, lige ovenpå Lyngby Storcenter, udbydes nu en yderst sjælden domicilmulighed på knap 5.900 m² med plads til ca. 300-400 arbejdspladser. Domicilet er fordelt fra stueetage til 6. sal med eget indgangsparti med lobby-/receptionsområde og to elevatorer. Der er oplagt mulighed for at etablere kantine på 1. sal med direkte udgang til en stor terrasse, på 2. sal findes et stort mødecenter og på de øvrige etager findes kontorer med en helt fantastisk udsigt over Lyngby.
Huset fra 1973 istandsættes fra ende til anden med helt nye tekniske installationer, gulve, lofter, tekøkkener, toiletter mv. og bliver istandsat med respekt for ejendommens oprindelige karakter. Terrazzo, valnød og den ikoniske petroleumsblå farve leder tankerne tilbage til 70’erne – på den fede måde.
Med reference til 70’erne lever ejendommen op til alle krav, der efterspørges af nutidens virksomheder. Her er fokus på det gode indeklima og arbejdsmiljø med køl og ventilation, akustikløsninger og masser af dagslys.
Den offentlige transport er helt i top med Lyngby St. få minutters gang fra ejendommen. Den kommende letbane ligger desuden lige foran indgangen til Lyngby Storcenter.
Der er særdeles gode parkeringsmuligheder i ejendommens kælder, hvor det er muligt at leje helt op til 150 parkeringspladser. Fra parkeringskælderen er det muligt at tage elevatoren direkte op til kontoret.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.