Nu udbydes to nyistandsatte lejemål i ’Det Gule Pakhus’, en skøn, fredet pakhusejendom med en fantastisk beliggenhed på Christianshavn.
Ejendommen blev i 1783 opført i tre etager, mens de resterende etager blev tilføjet i 1873. I 1980’erne gennemgik ejendommen en gennemgribende renovering.
Lejemålet fra stueetagen til 2. sal er på i alt 1.065 m² med intern trappe mellem etagerne. Stueetagen er oplagt at benytte til reception, loungeområde samt spiseområde og anretterkøkken, mens 1. og 2. sal fremstår åbent og kan indrettes effektivt med mange arbejdspladser. Lejemålet fremstår med flotte, sandfarvede PU gulve, troldtektlofter i stueetagen og mødelokaler i glas og kan indrettes med op til ca. 60 arbejdspladser.
Det ledige lejemål på 3. og 4. sal er på i alt 724 m² med intern trappe mellem etagerne og kan indrettes med ca. 35 arbejdspladser. Lejemålet har flotte trægulve og en del separate kontorer/mødelokaler i glas.
I stueetagen på Strandgade 4C, baghuset som deler gård med ejendommen, tilbyder virksomheden APC Forsikringsmæglere, at andre lejere kan tilgå deres kantine og mødefaciliteter. Aftale om kantine mv. indgås direkte med APC Forsikringsmæglere.
Ejendommen, der er beliggende centralt på Christianshavn, har en fantastisk beliggenhed lige ved Christians Kirke, tæt på kanalerne, i et skønt og charmerende område med mange hyggelige caféer og restauranter. Der er få minutters gang til Christianshavn Metrostation, hvorfra der blot er ét stop til Kongens Nytorv.
Knippelsbro og Lille Langebro ligger i kort cykelafstand fra ejendommen og sikrer hurtig adgang til resten af byen.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.