På vegne af Hovedvejen ApS udbyder Cushman & Wakefield | RED Tavleholmsvej 2-4 i Glostrup til salg.
Tavleholmsvej 2-4 er en big box ejendom, som består af i alt 5.002 m² fordelt på én dagligvarebutik, to udvalgsvarebutikker, to kontorlejemål samt en mindre kælder.
Ejendommen er fuldt udlejet til Netto, Maxi Zoo og Garant på lange lejekontrakter samt kontorlejerene House of Control og Insurance Partners.
Tavleholmsvej 2-4 har gennem de seneste par år gennemgået en omfattende renovering og opgradering med bl.a. tilbyggede arealer, facaderenovering m.v.
Til ejendommen hører i alt 119 parkeringspladser.
Ejendommen er beliggende i et erhvervsområde i første række ud til Hovedvejen i Glostrup med få hundrede meter til af- og tilkørsel på motorring 3.
Retail-lejemålene i ejendommen har stor synlighed fra det store flow af ca. 30.000 biler, der dagligt passerer ejendommen. Endvidere grænser ejendommen op til flere boligområder.
Dette er en unik mulighed for at erhverve en attraktiv big box-ejendom med lejere på lange lejekontrakter, der genererer et sikkert cash flow for investor.
Transaktionen struktureres som en selskabshandel ved køb af anparterne i Hovedvejen ApS.