På Teglholm Allé 15 er det nu muligt at få kontorlejemål i en ejendom lidt ud over det sædvanlige. Ejendommen har netop gennemgået en omfattende renovering og transformation, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Her er der fokus på alle nutidens krav; et godt indeklima, behagelig indretning, lys, luft, udsigt og bæredygtighed.
Ejendommen byder på i alt 2.925 m², som fordeler sig fra stueetage til 4. sal. I stueetagen findes den fælles bistro, hvorfra der er direkte udgang til en stor, nyetableret terrasse ud til vandet, hvor frokosten kan nydes. I stuen findes desuden et mindre kontorlejemål på 170 m².
De øvrige etager byder på effektive kontorlejemål fra 625-710 m² med oplagt mulighed for at leje flere etager sammen eller endda at leje hele ejendommen som domicil. I kælderen er der bade- og omklædningsfaciliteter, aflåst cykelparkering samt et obligatorisk depot til hvert lejemål.
Sydhavnslinjen sikrer nem og hurtig adgang til området med metro, og transporttiden fra Enghave Brygge St. til Kongens Nytorv er blot 8 minutter. Sydhavn St. ligger ligeledes i gåafstand fra ejendommen og giver adgang til S-togslinje A og E.
Fra ejendommen er der ganske kort afstand til indfaldsvejene til København, hvorfor ejendommen har en optimal beliggenhed tæt på både motorvejsnettet og byen.
For virksomheder der har samarbejdspartnere eller lignende i udlandet, kan lufthavnen nås på ca. 10 minutter.
Der er mulighed for at leje parkering på ejendommen.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.