I Winge Hus bydes man velkommen af en markant hovedindgang. Her åbner et lyst atrium sig med en skulpturel trappe, der forbinder husets etager, god akustik og et behageligt lysindfald, som sætter rammen for ejendommen.
De ledige lejemål på 1. og 2. sal og spænder fra 1.002 til 2.043 m². Etagerne kan lejes enkeltvis eller samlet som ét samlet lejemål på 3.054 m². Lejemålene er åbne mod atrium, hvilket skaber visuel sammenhæng på tværs af etagerne og bidrager til et lyst, åbent og levende miljø i huset. Der er mulighed for at opsætte glasvæg mod atrium. Lejemålene har desuden flotte PU-gulve.
Lejemålene er indrettet effektivt med en kombination af storrumsmiljøer og mindre kontorer, flere mødelokaler i varierende størrelser samt køkken med god plads til spiseområde.
De store vinduespartier sikrer et fantastisk og behageligt lysindfald i lejemålene, og der er opsat udvendige solgardiner, som giver mulighed for effektiv afskærmning og regulering af lyset efter behov. Sammen med køl, ventilation og akustiklofter er der skabt optimale rammer for et komfortabelt og inspirerende arbejdsmiljø.
Ejendommen har en yderst tilgængelig placering med Carlsberg Station og flere S-togforbindelser inde for rækkevidde, mens metrostationen ved Enghave Plads kan nås på ca. 10 minutter.
Ankommer man i bil kan man parkere i parkeringskælderen under Kildepladsen. Parkeringsforholdene i Carlsberg Byen er særdeles velfungerende med mulighed for forskellige parkeringsløsninger. De mange parkeringskældre i Carlsberg Byen rummer desuden et stort antal el-ladestandere, herunder flere lynladere. For cyklister findes der aflåst cykelparkering i ejendommen.
For yderligere information, se prospekt eller kontakt os på telefon 33 13 13 99.