Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Studentermedarbejder til Valuation & Research

Afdeling
Valuation
Mark Hjortkilde

Studiejob der udvikler dine kompetencer indenfor værdiansættelse, analyse og investering i ejendomsbranchen

Vi ønsker os to studentermedarbejdere som vores nye kolleger.

Hos Cushman & Wakefield | RED er vi i alt 41 medarbejdere fordelt på fem afdelinger, og du bliver en vigtig del af vores Valuation & Research team med ni dedikerede kolleger. Vi er et af branchens førende teams, der hver dag arbejder med værdiansættelser, analyser og rådgivning omkring investeringsejendomme inden for alle segmenter.

Du kommer til at rådgive og værdiansætte for nogle af de største professionelle aktører på ejendomsinvesteringsmarkedet. Klienterne omfatter blandt andet institutionelle investorer, ejendomsselskaber, globale investeringsfonde og kapitalfonde.

Vi er en virksomhed, der tilbyder dig at sætte dit fingeraftryk på spændende projekter og få et indgående kendskab til ejendomsbranchen.

Stejl læringskurve

Som studentermedarbejder i Valuation & Research hos RED, får du en fagligt udfordrende og udviklende arbejdsdag. Hos os er der ikke langt fra idé til handling, og vi giver dig et stort ansvar og muligheden for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver:

  • Assistance ved udarbejdelse af diverse typer af vurderingsopgaver (værdiansættelser, markedslejevurderinger mv.) vedrørende investeringsejendomme
  • Generelt analysearbejde for klienter og i forbindelse med udgivelser af vores markedsanalyser
  • Indberetninger til vores internationale alliancepartner, Cushman & Wakefield
  • Udvikling af analyse- og præsentationsværktøjer, herunder opdatering og bearbejdning af vores interne databaser

Vores ambition er at være ”Best in class”, og vi har derfor høje forventninger til dig, så vi sammen kan levere den bedste rådgivning i branchen. Vi forventer derfor, at du tager ansvar for dine opgaver, har øje for detaljen og lyst til at være med til at drive vores vurderings- og analyseprocesser

Hvem er du?

  • Du er formentlig på 3. år af din bachelor eller 1. år af din kandidat inden for økonomi, erhvervsøkonomi eller erhvervsjura
  • Du er god til at overskue store datasæt og velbevandret i Excel
  • Du skriver flydende og let forståeligt på dansk og engelsk
  • Du arbejder med en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver
  • Du er interesseret i investeringer og værdiansættelser
  • Du har stærke analytiske færdigheder med sans for detaljen
  • Du er nysgerrig og ivrig efter at lære

Vi ønsker en studentermedarbejder, der kan arbejde 15-20 timer om ugen. Vi er naturligvis fleksible i eksamensperioder, men vi har også brug for din fleksibilitet i perioder op til udgivelser og projektafslutninger.

Hos os er din udvikling i fokus

Du får et forspring, når du begynder din karriere hos os. Du opbygger dine kompetencer og bruger dine kvalifikationer. Du kommer til at lære af de dygtigste i branchen, som du kan sparre med og spørge til råds.

Vi har fornøjelsen af, at studentermedarbejdere hos os ofte er blevet fastansat efter gennemførelse af studiet, og vi har også to dygtige partnere, der startede som studentermedarbejdere i firmaet.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere informationer om stillingen eller RED, er du velkommen til at kontakte Peter Brøste på 61 60 95 17 eller Anne Sofie Ravn Christensen på 53 53 50 77.

Send din ansøgning med karakterblad og CV senest den 17. marts 2024 til Mark Hjortkilde på mah@cw-red.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

19
år i branchen
som en af de største aktører på det kommercielle ejendomsmarked
40
medarbejdere
med unikke kompetencer inden for ejendomshandel og -rådgivning
5
specialeområder
inden for køb og salg af investeringsejendomme, kontorudlejning, vurdering og analyse, retailudlejning samt lejerrådgivning
71
samarbejdslande
qua vores samarbejdspartner, Cushman & Wakefield, som fordeler sig på over 400 kontorer med mere end 52.000 medarbejdere

Fakta

Cushman & Wakefield | RED er en af de mest professionelle aktører på det kommercielle ejendomsmarked.

Vores klienter er primært store professionelle investorer på det danske marked, offentlige og institutionelle aktører, danske og internationale virksomheder samt udenlandske fonde.