Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Studentermedhjælper

Afdeling
Occupier Services
Ansøgningsfrist
19. januar 2025
Mark Hjortkilde

Vi rådgiver nogle af verdens største virksomheder – vil du være en del af teamet? Vi søger studentermedhjælper hos Cushman & Wakefield | RED

Cushman & Wakefield | RED er en erhvervsmæglervirksomhed med 50 ansatte på kontoret i Amaliegade. Vi samarbejder med Cushman & Wakefield, som er en af verdens største rådgivere på det kommercielle ejendomsmarked.

I afdelingen Occupier Services yder vi rådgivning af højeste kvalitet til danske og internationale virksomheder vedrørende deres lokalestrategi for deres kontor- og lagerlejemål i Danmark. Vi oplever stor efterspørgsel efter vores ydelser og søger derfor en studentermedhjælper.

Udfordrende og spændende hverdag

Afdelingen yder uafhængig rådgivning indenfor et komplekst felt, der kombinerer strategisk, økonomisk og juridisk/kommerciel forståelse og et omfattende markedskendskab.

Opgaverne løses typisk i samarbejder med kunden, vores internationale kolleger samt øvrige rådgivere f.eks. advokater og arkitekter.

Du får en alsidig og udfordrende hverdag i samarbejde med dine to kolleger i afdelingen (som begge er jurister).

Som studentermedhjælper vil dine opgaver hovedsageligt består i:

  • Udarbejdelse af præsentationer og oplæg (både på dansk og engelsk) til brug for indgåelse af rådgivningsaftaler, pitches mv.
  • Afsøgning af markedet for ledige lejemål og udarbejdelse af præsentationer til brug for kundens udvælgelsesproces.
  • Økonomisk opstilling og analyse af diverse scenarier.
  • Koordinering af besigtigelsesture med kunder.
  • Opdatering af diverse skabeloner og digitale værktøjer.
  • Formidling af markedsinformationer, juridiske vilkår og rapportering til kunder og vores internationale kolleger.
  • Diverse administrative opgaver.

Hvem er du?

  • Du er i færd med en videregående uddannelse, f.eks. cand.jur, ha.jur, cand.merc.jur og har interesse for erhvervsejendomme.
  • Du taler og skriver flydende dansk og besidder gode engelskkundskaber.
  • Du er grundig og har en struktureret tilgang til dine opgaver.
  • Du arbejder selvstændigt, har ambitioner og et personligt drive.
  • Du er videbegærlig og lærenem.
  • Du er erfaren med Officepakken (Excel, Power Point, Word).
  • Du er positiv af natur og trives med kontakt med andre mennesker.

Vi ønsker en studentermedarbejder, der kan arbejde 10-20 timer om ugen. Vi er naturligvis fleksible i eksamensperioder, men vi har også brug for din fleksibilitet i perioder med stor aktivitet i afdelingen.

Hvad tilbyder vi?

Et lærerigt og fagligt velfunderet miljø, hvor du får mulighed for at tilegne dig kvalifikationer og erfaring. Du kommer til at lære af de dygtigste i branchen og får adgang til et unikt netværk af fagligt kompetente kolleger, som du kan sparre med og spørge til råds.

Hos Cushman & Wakefield | RED lægges stor vægt på det sociale. Derfor er vi fælles om en række sociale aktiviteter, bl.a. sommerfest, julefrokost, DHL-stafet, fredagsbar, årlig udlandsrejse m.fl.

At vi er Cushman & Wakefields alliancepartner i Danmark betyder, at din hverdag hos os har en spændende international vinkel.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere informationer om stillingen eller RED, er du velkommen til at kontakte Allan Ulrich Bjørnsholm på 29 72 72 84 eller på aub@cw-red.dk

Send din ansøgning og CV senest den 19. januar 2025 til Mark Hjortkilde på mah@cw-red.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

20
år i branchen
som en af de største aktører på det kommercielle ejendomsmarked
40
medarbejdere
med unikke kompetencer inden for ejendomshandel og -rådgivning
5
specialeområder
inden for køb og salg af investeringsejendomme, kontorudlejning, vurdering og analyse, retailudlejning samt lejerrådgivning
71
samarbejdslande
qua vores samarbejdspartner, Cushman & Wakefield, som fordeler sig på over 400 kontorer med mere end 52.000 medarbejdere

Fakta

Cushman & Wakefield | RED er en af de mest professionelle aktører på det kommercielle ejendomsmarked.

Vores klienter er primært store professionelle investorer på det danske marked, offentlige og institutionelle aktører, danske og internationale virksomheder samt udenlandske fonde.