Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Udlejningsrådgiver til Office Letting

Afdeling
Office Letting
Mark Hjortkilde

Vi søger en udlejningsrådgiver til vores kontorudlejningsteam

Hvis du vil være med til at styrke vores kontorudlejningsaktiviteter, kan du nu blive vores nye kollega i vores Office Letting afdeling. Vi er et af branchens førende teams inden for kontorudlejning, der hver dag stræber efter at levere den bedste rådgivning for vores kunder i København.

Hos Cushman & Wakefield | RED er vi i alt 40 medarbejdere fordelt på fem afdelinger, og vi er en af Danmarks førende rådgivere inden for fast ejendom. Vi sælger investeringsejendomme, udlejer kontor- og butikslokaler og rådgiver lejere. Og vores vurdering- og analyseafdeling udvikler og leverer en stor mængde markedsresearch.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med fremvisning af lejemål, lejerdialoger, forhandling og indgåelse af erhvervslejekontrakter, kommissionering af nye lejemål og generel rådgivning og sparring med vores kunder.

Vores kunder omfatter nogle af de største professionelle aktører på ejendomsmarkedet, herunder bl.a. institutionelle investorer og ejendomsselskaber, men også mindre, private ejere af erhvervsejendomme.

Vi giver dig masser af ansvar og muligheden for at levere en aktiv deltagelse i vores udlejningsprocesser. Du får muligheden for at være med til at præge processer og den fremtidige udvikling for afdelingen.

Hvem er du?

Du er vores nye kollega, hvis du:

  • Har minimum to års relevant erfaring inden for branchen
  • Er udadvendt, energisk og motiveres af at skabe gode kunderelationer
  • Er struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Tager ansvar, initiativer og ejerskab for at løse opgaver på en effektiv måde
  • Udviser handlekraft og kan bruge dine ressourcer, hvor de giver mest værdi
  • Har gode retoriske og sproglige evner i dansk og engelsk, også på skrift
  • Er stabil, ansvarlig, kvalitetsfokuseret og med høj arbejdsmoral

Det kan du glæde dig til

Vi er en ung og dynamisk virksomhed med dygtige medarbejdere, der vægter både det faglige og sociale meget højt. Hos os er der højt til loftet, en stærk virksomhedskultur og en flad organisationsstruktur.

Vi er kendte for vores team spirit, sociale samvær og for sammen at skabe et inspirerende og uhøjtideligt, men seriøst arbejdsmiljø.

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om, hvordan det er at være en del af vores team og dine fremtidige udviklingsmuligheder i denne stilling, er du velkommen til at kontakte Anders Krogh på 25158002.

Send din ansøgning til Mark Hjortkilde på mah@cw-red.dk.

Alle henvendelser og ansøgninger behandles i fuld fortrolighed.

20
år i branchen
som en af de største aktører på det kommercielle ejendomsmarked
40
medarbejdere
med unikke kompetencer inden for ejendomshandel og -rådgivning
5
specialeområder
inden for køb og salg af investeringsejendomme, kontorudlejning, vurdering og analyse, retailudlejning samt lejerrådgivning
71
samarbejdslande
qua vores samarbejdspartner, Cushman & Wakefield, som fordeler sig på over 400 kontorer med mere end 52.000 medarbejdere

Fakta

Cushman & Wakefield | RED er en af de mest professionelle aktører på det kommercielle ejendomsmarked.

Vores klienter er primært store professionelle investorer på det danske marked, offentlige og institutionelle aktører, danske og internationale virksomheder samt udenlandske fonde.