Ved brug af Cushman & Wakefield | REDs hjemmeside og nyhedstjenester
1. Indledning
I det følgende kan du læse Cushman & Wakefield | REDs (i det følgende benævnt ”RED”) politik for behandling af de personoplysninger, du afgiver, når du færdes på REDs hjemmeside og tilmelder dig vores nyhedstjenester (elektronisk post).
Når du færdes på REDs hjemmeside eller tilmelder dig REDs nyhedstjenester, er vilkårene i denne persondatapolitik gældende. Når du færdes på hjemmesiden er REDs cookiepolitik desuden gældende. Du kan læse cookiepolitiken her.
Hvis ikke du kan acceptere nedenstående vilkår, bedes du undlade at benytte REDs hjemmeside eller nyhedstjenester.
RED værner om dine personoplysninger, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af de personoplysninger, vi modtager fra dig.
RED betragtes som dataansvarlig i henhold til den gældende persondatalovgivning. Nedenfor finder du alle nødvendige kontaktoplysninger:
Cushman & Wakefield | RED
Amaliegade 3, 5.
1256 København K
CVR-nr.: 30 53 49 99
Telefon: 33 13 13 99
E-mail: persondata@cw-red.dk
2. REDs indsamling af dine personoplysninger
REDs behandling af dine personoplysninger lever op til de til enhver tid gældende krav, herunder sikkerhedskrav, der følger af persondatalovgivningen samt de dertil hørende bekendtgørelser. RED gennemgår jævnligt de registrerede personoplysninger og sletter de oplysninger, der ikke længere er relevante at behandle. Det samme gælder personoplysninger, som en bruger ønsker slettet, og som RED ikke længere har noget grundlag for at behandle.
Når du benytter dig af vores hjemmeside eller tilmelder dig vores nyhedstjenester forudsætter det, at du afgiver visse personoplysninger. Dette er nødvendigt af hensyn til at kunne bruge hjemmesidens fulde funktionalitet, at kunne sende dig de relevante nyhedsbreve mv. RED indsamler og registrerer derfor de personoplysninger, du afgiver på REDs hjemmeside i forbindelse med din brug af hjemmesiden samt tilmelding til vores nyhedstjenester.
3. Hvilke oplysninger indsamles?
Når du besøger vores hjemmeside, indsamles følgende oplysninger om dig:
- Hvilke sider du har kigget på og hvornår – dit ”elektroniske spor”
- Hvilken browser du bruger
- Hvilken ip-adresse du har
- Eventuelt hvilket brugernavn du har
Ovennævnte oplysninger indhentes ved hjælp af cookies, og der henvises derfor til den gældende cookie-politik, som indeholder en nærmere beskrivelse af vilkårene for indhentelse, opbevaring, videregivelse og sletning af ovennævnte oplysninger. Du kan altid finde cookiepolitikken frit tilgængelig på REDs hjemmeside, og du bliver endvidere bedt om at acceptere vores cookiepolitik, når du klikker dig ind på vores hjemmeside.
For at kunne levere vores nyhedstjenester til dig behandler RED personoplysninger om dig. Vi indsamler data når du tilmelder dig en event, bruger kontaktformularer, indsender en applikation ved brug af vores website eller tilmelder dig et af vores nyhedsbreve.
Kontaktoplysninger:
- Navn
- E-mailadresse
- Firma/arbejdsplads
For at kunne målrette markedsføringen indhenter RED endvidere oplysninger om dine interesser inden for nedenstående kategorier, som du selv afkrydser ved tilmelding til nyhedstjenesterne:
- Capital Markets
- Kontor
- Retail
- Analyser og rapporter
4. Formålet med indsamlingen og opbevaringsperiode
RED indsamler dine kontaktoplysninger og firma/arbejdsplads i forbindelse med tilmelding til vores nyhedstjenester for at kunne gennemføre din tilmelding og levere relevante nyhedsbreve, markedsføring via elektronisk post, jf. markedsføringslovens § 2, stk. 1, nr. 15, herunder SMS og e-mail til dig.
Personoplysningerne behandles med henblik på at fremsende elektronisk post til dig, herunder nyhedsbreve og anden relevant markedsføring vedrørende kontor, retail, analyser og rapporter, capital markets, occupier services, kampagner, pressemeddelelser, invitationer til events/seminarer/messer inden for dine valgte interesseområder.
Oplysninger om dine interesser indsamles med henblik på at kunne sende de relevante nyhedsbreve og målrettet viden til dig. Nyhedstjenesterne er således valgt ud fra de oplysninger, du har afgivet om dine interesser inden for ovennævnte kategorier og er dermed tilpasset din situation.
RED opbevarer kun dine personoplysninger, så længe dette er nødvendigt til opfyldelse af de ovennævnte formål. Det vil sige, at vi opbevarer ovennævnte personoplysninger, så længe du fortsat er tilmeldt REDs nyhedstjenester. Hvis du framelder dig denne/de tjeneste(r) igen, sletter RED dine personoplysninger inden for 30 dage.
5. Gennemførelse af anti-hvidvaskprocedure
Vi skal i henhold til hvidvaskloven entydigt registrere, hvem vores klienters reelle ejere er. Du kan derfor blive bedt om at tilvejebringe dokumentation for, hvem du selv er, eller at bidrage til at identificere din arbejdsgivers reelle ejere.
For at kunne gennemføre og afslutte en anti-hvidvaskkontrol har vi brug for en række almindelige personoplysninger herunder navn, adresse, fødested og nationalitet. Vi vil have behov for at få oplysningerne bekræftet i form af eksempelvis en indscannet kopi af et kørekort,og sundhedskort. Når de reelle ejere ikke er danske eller har fast ophold i Danmark, kan der være behov for at indhente anden dokumentation. Kilderne til indsamlingen af informationen vil altid være de berørte personer selv.
Vi behandler disse personoplysninger på grundlag af art. 6.1.c i persondataforordningen om overholdelse af retlige forpligtelser. Den retlige forpligtelse fremgår af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme. I særlige tilfælde kan der også behandles følsomme personoplysninger, hvilket vil ske på grundlag af artikel 9.2.g.
Hvis en myndighed, f.eks. Hvidvasksekretariatet, Finanstilsynet eller National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) fanger interesse for forhold, har vi efter hvidvaskloven pligt til at videregive informationerne til de pågældende myndigheder.
Som foreskrevet i hvidvaskloven gemmer vi ikke dine oplysninger længere end fem år efter forretningsforholdets ophør.
Vi har pligt til at sikre, at de informationer, som vi indsamler og som stadig er relevante for transaktionen, løbende holdes opdaterede, Hvilket vi tjekker med 12 måneders mellemrum.
6. Videregivelse af dine personoplysninger
Du har i forbindelse med din tilmelding til REDs nyhedstjenester givet samtykke til, at RED må videregive dine personoplysninger inden for REDs koncern Cushman & Wakefield. Du kan finde yderligere oplysninger om koncernen på www.cushmanwakefield.com. Dine personoplysninger vil derfor blive videregivet til RED-koncernen, idet de står for en del af markedsføringen.
Dine personoplysninger videregives til tredjemand i forbindelse med markedsføring af relevante ejendomme og lejemål på nettet og de sociale medier, herunder Google, LinkedIn, Facebook og Instagram.
I forhold til sletning og videregivelse af de personoplysninger, du afgiver i forbindelse med din færden på hjemmesiden, henvises der til cookiepolitikken.
7. Brug af databehandlere
Ovennævnte personoplysningerne overlades til de databehandlere, som er tilknyttet RED. Databehandlerne behandler alene personoplysningerne efter instruks fra RED og således også kun til de specifikke formål, der er oplyst i denne politik eller cookiepolitik. Databehandlerne er desuden underlagt samme forpligtigelse til beskyttelse af personoplysningerne som RED selv.
8. Sikkerhed omkring dine personoplysninger
RED behandler alle personoplysninger fortroligt, og vi har foretaget en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger med det formål at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, fortabelse eller forringelse, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.
Der tages back-up dagligt af alle vores elektroniske data, og vi har beskyttet os ved at have installeret blandt andet antivirussoftware og firewalls.
9. Ret til indsigt i dine personoplysninger, mulighed for sletning og klageadgang
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger RED behandler om dig, og hvad grundlaget er herfor, ligesom du har ret til at få udleveret dine personoplysninger på et læsbart medie. Du har desuden ret til at få rettet ukorrekte eller vildledende personoplysninger, som er registreret om dig hos os. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger. Du kan rette henvendelse til RED ved at skrive til denne e-mailadresse: persondata@cw-red.dk Derudover har du også mulighed for at klage til Datatilsynet over behandlingen af dine personoplysninger.
I forhold til det/de samtykke(r) du har givet RED i forbindelse med din tilmelding til nyhedstjenesten, kan du altid tilbagekalde dette/disse pr. mail eller ved afmeldingslinket i nyhedsbrevene. Tilbagekaldelsen får derefter virkning både for RED og RED-koncernen.
Hvis du har spørgsmål i forhold til vores behandling af dine personoplysninger, er du også meget velkommen til at kontakte RED på e-mail: persondata@cw-red.dk.