Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

RED udvider partnerkredsen

#Om RED #Pressemeddelelser

Cushman & Wakefield | RED har optaget Anders Krogh i ejerkredsen, der nu består af 9 partnere.

Anders Krogh har siden november 2019 været associeret partner og de seneste 4 år haft ansvaret for kontorudlejningsafdelingen i RED. Anders’ historik i firmaet går dog helt tilbage til 2014, hvor han efter 12 år som ejendomsmægler i Home tog springet til udlejning af erhvervslejemål hos RED.

”Det har været en spændende rejse og en fantastisk dynamisk virksomhed at komme til. Jeg er utrolig glad for tilliden fra de øvrige partnere og glæder mig til at være med til at drive virksomheden videre. Det er lykkedes os at skabe en stærk kontorudlejningsafdeling, der lige nu har flere kvadratmeter på hylderne, end vi nogensinde har haft, ikke mindst takket være et super samarbejde med vores klienter, og der ligger fortsat en spændende opgave i at vækste og innovere afdelingen” siger Anders Krogh.

Der er stor efterspørgsel på gode folk i mæglerbranchen, og derfor er tilbud om partnerskab en vej til at fastholde folk, når de rigtige kræfter viser sig

”Vi er glade for og stolte af, at Anders vælger at takke ja til at indtræde som partner og kan bistå med at løfte virksomheden yderligere. Vi skal sikre den næste generation af dygtige partnere, og her har det naturligvis været en prioritet for os, at Anders bliver ombord og fortsætter ledelsen af kontorudlejningsafdelingen samtidigt med, at han nu tager del i den øvrige ledelse af virksomheden.” siger Managing Partner, Nicholas Thurø.

Anders er 40 år gammel, uddannet ejendomsmægler og bor med sin kæreste og søn på Islands Brygge.