Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5th floor, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5th floor, 1256 København K|VAT: 30 53 49 99|Phone: +45 33 13 13 99|Email: red@red.dk

Er du vores nye ambitiøse Head of Occupier Services?

Department
Occupier Services
Mark Hjortkilde

Hos Cushman & Wakefield | RED er vi 40 kollegaer fordelt på 5 afdelinger, og du bliver en vigtig del af vores Occupier Services team med 3 dedikerede medarbejdere.

I Occupier Services afdelingen hjælper vi danske og internationale virksomheder med deres lejemålsstrategier, med særligt fokus på større kontor- og lagerlejemål i Danmarks største byer.

Gennem vores internationale samarbejde med Cushman & Wakefield, rådgiver vi verdens største globale virksomheder, når de skal flytte lokation eller genforhandle deres lejekontrakter i Danmark.

Vi sætter en ære i at rådgive vores kunder på baggrund af et meget højt fagligt niveau og markedskendskab. Samt med indsigt i, hvordan processerne bedst tilrettelægges med afsæt i den specifikke kundes situation og behov. I løsning af opgaverne samarbejder vi bredt med både vores kunder, vores kolleger fra Cushman & Wakefield samt øvrige rådgivere f.eks. advokater og arkitekter.

Udfordrende og spændende hverdag

Du får alsidige og udfordrende men fremfor alt spændende arbejdsopgaver. Dels med en aktivt opsøgende og rådgivende indsats vendt mod markedet. Og dels med ambitiøse ledelsesopgaver. Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Udarbejdelse af kundeoplæg samt forhandling og indgåelse af samarbejdsaftaler.
  • Tilrettelæggelse og eksekvering af genforhandling af lejekontrakter og forhandlinger af fraflytningsvilkår.
  • Varetage flytteprocesser, herunder markedsafsøgning, ejendomsbesigtigelser, forhandling af lejevilkår med videre.
  • Rapportering til kunden herunder udarbejdelse af business cases, præsentationer (skriftligt og mundtligt), executive summaries og andet.
  • Arbejde målrettet med medarbejdermotivering- og udvikling.
  • Budget- og målsætningsansvar.
  • Varetagelse af samarbejdet med REDs internationale samarbejdspartner Cushman & Wakefield, hvor du bliver nøgleperson

Vores ambition er at være ”Best in class” og vi har derfor høje forventninger til dig, så vi sammen kan levere den bedste rådgivning i branchen. Vi forventer derfor, at du tager ansvar for dine opgaver, har øje for detaljen og lyst til at være med til at opsøge, drive og eksekvere rådgivningsprocesserne.

Hvem er du?

  • Du har erfaring med ejendomsbranchen som lejerrådgiver, udlejningsmægler asset manager eller lignende.
  • Du har styr på Erhvervslejelovgivningen og har erfaring med forhandling af erhvervslejekontrakter.
  • Du har gode samarbejdsevner og formår at være projektleder for bredt sammensatte teams med blik for de enkeltes kompetencer, styrker og forskelligheder.
  • Du trives i rollen som rådgiver, og sætter en ære i at styre dine kunder trygt igennem ofte komplicerede og langvarige processer.Du har en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver.
  • Dine skriftlige formidlingsevner er i top – både på dansk og engelsk.
  • Du har styr på det elementære i Office pakken såsom Word og Excel.
  • Du har lyst til at lede og motivere en mindre afdeling med ambitiøse kolleger samt udvikle lejerrådgivningsafdelingens ydelser og services.
  • Dine egne ambitioner er med til at definere om afdelingen kan udvides yderligere. 

Vi giver til gengæld ansvar og et frit, udfordrende og kompetenceudviklende arbejdsmiljø. Du får muligheden for at være med til at præge og forbedre processer i din hverdag, og du kommer til at sparre med de dygtigste i branchen.

At vi er Cushman & Wakefields alliancepartner i Danmark betyder, at din hverdag hos os har en spændende international vinkel. Cushman & Wakefield er en af verdens største rådgivere på erhvervsejendomsmarkedet. RED løser opgaver i samarbejde med Cushman & Wakefield indenfor alle vores kerneområder. 

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere informationer om stillingen eller RED, er du velkommen til at kontakte Kristian Vinggaard på 51 58 09 32 eller på e-mail kv@cw-red.dk

Send din ansøgning og CV til Mark Hjortkilde på mah@cw-red.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

17
years
as one of the most prominent players in the commercial real estate market
40
employees
with unique competencies within commercial real estate and advise
5
areas of specialisation
Investment properties, retail, assessment and advisory, letting and tenant advisory
71
cooperating countries
Our business partner is spread across over 400 offices with more than 52,000 employees.

Facts

Cushman & Wakefield | RED is one of the most professional players in the commercial real estate market.

Our clients are primarily large professional investors in the Danish market, public and institutional players, Danish and international companies and foreign foundations.