Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Cushman & Wakefield | RED sælger fem city ejendomme

#Investering

Freja Ejendomme A/S har gennem Cushman & Wakefield | RED valgt at sætte fem tidligere universitetsejendomme til salg beliggende på Studiestræde 34, Sankt Peter Stræde 1, Bispetorvet 1-3, Købmagergade 44-46 og 50.

RED og Freja Ejendom oplevede stor interesse for alle ejendomme. Derfor valgte RED i samråd med Freja Ejendomme at anmode byderne om at angive individuelle bud på de enkelte ejendomme, og alle 5 ejendomme er solgt til kontantpriser over udbudspriserne.

Ejendommene på Studiestræde 34 og Sankt Peter Stræde 19 er begge blevet solgt til private investorer der konverterer ejendommene til boligformål.

Bispetorvet 1-3 er den ejendom med flest arkitektoniske detaljer. Ejendommen indeholder store sale, signifikante trapper, smuk stuk samt fri udsigt til Vor Frue Kirke. Denne ejendom vakte stor interesse blandt brugere og handelsskolen Niels Brock endte med at erhverve ejendommen til brug for undervisning samt administration for skolen ledelse.

AMERIKANSKE HINES ØGER SIN STRØGPORTEFØLJE

Den amerikanske ejendomsinvestor Hines endte med at købe Frejas to ejendomme på Købmagergade 44-46 og 50. Den samlede pris for ejendommene var 845 mio.kr.

Ejendomme har meget historie og tidligere huset en porcelænsfabrik, forretninger og indtil fornyeligt Københavns Universitets teologi- og sociologistuderende. Efter overtagelsen af ejendommene har Hines planer om at foretage en omfattende renovering af ejendomme for et tre cifret millionbeløb.

Købmagergade har oplevet et markant løft henover årene med lejere som Calvin Klein, Sephora og seneste Fashion by Boozt.

Hines har i løbet af de seneste par år opbygget en markant portefølje af Strøgejendomme i København og har med det seneste opkøb af de to Købmagergade ejendomme fra Freja Ejendomme en portefølje på +2,1 mia.kr.