I 2020 kommer 35 procent af arbejdskraften fra Millennials. Hvis virksomhederne vil rekruttere de bedste talenter og dermed være konkurrencedygtige i fremtiden, er det afgørende, at de ved hvordan de tiltrækker, fastholder og udvikler dem. Marianne Levinsen, Forskningschef hos Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, gør os klogere på de yngre generationer, og hvordan de vil påvirke arbejdsmarkedet.
Alle snakker om det, og det kan få sveden frem på panden hos selv de allermest erfarne ledere. En ny generation – de såkaldte millennials – indtager i disse år arbejdsmarkedet, og det skaber nervøse miner hos virksomhedslederne. De unge har nemlig helt andre krav til deres arbejdsgiver end de medarbejdere, der tilhører ældre generationer, og det udfordrer ledelsen. For hvis virksomhederne vil tiltrække, fastholde og udvikle de største talenter, så er de nødt til at møde dem i øjenhøjde – og de er tvunget til det, da 35 procent af arbejdskraften i 2020 kommer fra millennials. Spørgsmålet er, om din virksomhed er klar til den nye generation af medarbejdere?
Millennials eller generation Y og Z
Millennials er en samlet betegnelse for personer født i perioden fra 1980 til år 2000. For at udspecificere begrebet yderligere, er det delt op i henholdsvis generation Y og generation Z:
Generation Y: Også kaldet Sex and the City-generationen, og dækker over personer, som er født i 1980´erne. Denne generation er opvokset i de glade 90´ere og 00´ere, hvor de fik at vide, at verden praktisk talt lå for deres fødder. De ender med at få en brat opvågning i forbindelse med finanskrisen i 2008.
Generation Z: Er født i 1990´erne, og betegnes som de første digitalt indfødte i forbindelse med internettetes indtog i 90´erne. De er fornuftige og født ind i det globale konkurrenceunivers, og er optaget af, at man skal gøre sig umage for at komme i mål.
Marianne Levinsen understreger, at generation Y og Z er forskellige, men at de i forhold til det sociale fundament og deres hungren efter at opnå karrieremæssige resultater er meget ens.
”Begge generationer har store drømme i forhold til, hvordan deres fremtidige arbejdsliv skal være, og deres identitet ligger i høj grad i jobbet. Men de er også usikre i forhold til at træffe de rette valg, komme det rigtige sted hen og få den rette positionering. De er optaget af fremtiden, og af at der skal være en flerårig plan, så der er sikkerhed for, at de udvikler sig,” fortæller Marianne Levinsen.
De mange uddannelses- og karrieremuligheder som generation Y og Z i dag kan vælge imellem har været med til at gøre dem utrolig målrettede. Førhen var der ikke nær så mange uddannelser og typer af erhverv. Det blev der ændret på i løbet af 80’erne og 90’erne, hvor IT-bølgen kom, hvilket var med til at udfordre den forhenværende mere fastlåste karriereopfattelse.
”Generation Y og Z har haft mange flere billeder på, hvad man arbejdsmæssigt har kunnet blive til. Det har ændret sig, og særligt den kreative branche er vokset rigtig meget som følge af digitaliseringen. Derudover har den moderne børneopdragelse også haft betydning, da den mere går på, at man skal forfølge sine drømme,” siger Marianne Levinsen.
Lunten i forhold til arbejdsgiveren er kortere end tidligere
Generelt kan man sige, at mentaliteten blandt millennials er mere individuel end hos tidligere generationer. Det handler mere om, hvad det enkelte individ selv kan få ud af deres position. Det betyder også, at lunten i forhold til arbejdsgiveren er blevet kortere.
”De har en masse forventninger, og hvis de ikke bliver indfriet, er der ikke så meget loyalitet som tidligere. Så smutter de videre til et sted, hvor de bedre kan se, at de kan realisere sig selv og deres drømme,” siger Marianne Levinsen.
Præcis hvilke forventninger og parametre som generation Y og Z vægter højest, når de skal vælge arbejdsplads, afhænger af det enkelte individ. Men ifølge Marianne Levinsen er der nogle højdespringere som går igen.
”Det er selvfølgelig individuelt. Nogle vægter løn, andre vægter en god arbejdsplads med et godt miljø. Men det vigtigste for hovedparten er, at der er en plan for karrieren, og hvordan man udvikler sig fagligt og personligt. Det er vigtigt for dem, at arbejdspladsen ved, at man er mere end blot arbejdskraft – at man også har et privatliv”.
Millennials er udfordrende for ledelsen
Det er de ældre generationer, som oftest er repræsenteret på ledelsesgangen, og det skaber nogle udfordringer med at integrere arbejdskraft fra generation Y og Z. Årsagen til dette er, at de ikke er på bølgelængde i forhold til de ting, som betyder noget for dem. De ældre generationer forstår ikke, hvorfor millennials eksempelvis er optaget af hele det sociale aspekt og samværet med andre ligesindede, som de kan spejle sig i.
”Skolesystemet har socialiseret generation Y og Z helt anderledes. De er vant til tæt kontakt med dem som skal lede og vejlede. Det er en udfordring for de ældre. De er vant til, at når det går godt, så klarer man sig selv, og så følges der op på et tidspunkt ude i fremtiden. Den uoverensstemmelse hører jeg ofte, når jeg er ude og holde foredrag,” fortæller Marianne Levinsen.
Alle generationer er formet af den tid, de er vokset op i, og det arbejdsmarked de kommer ud på former os i den forstand, at de ældre generationer i højere grad end de yngre fik af vide, at de skulle tilpasse sig. Ergo har de ældre generationer heller ikke stillet lige så mange krav, når de startede på arbejdsmarkedet – i modsætning til de yngre generationer som i højere grad formulerer krav og ønsker, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
