Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Frank Jensen: Jeg glæder mig til at se Engholmene færdigudviklet

#Udlejning

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), glæder sig til, at Engholmene og Engholmene Business Center er færdigudviklet. Til den tid vil et levende havnemiljø med boliger og erhvervsliv skabe nyt liv i Sydhavnen til glæde for hele København.

På Enghave Brygge lige ud til Nelson Mandelas Allé kommer Engholmene Business Center til at husere, som med sine 47.000 kvadratmeter både er skræddersyet til store og mellemstore virksomheder. Engholmene Business Center skyder op som en del af det lille ørige midt i København, der omsluttes af kanaler, hyggelige broer og smukke gennemgående kajpromenader og kommer til at fordele sig over 4 markante state-of-the-art kontor- og hotelbygninger – henholdsvis Rohuset, Kanalhuset, BC3 og N1.

Med placeringen på Enghave Brygge bliver Engholmene Business Center en integreret del af Engholmene. Københavns nye kanalby, der i en færdigudviklet version vil bestå af 11 individuelle øer hvor boliger, arbejdspladser, lystbådehavne og restauranter bidrager til at skabe et levende byliv med masser af natur og kultur.

Der er stadig et par år til, at Engholmene fremstår færdigudviklet. Men Københavns overborgermester, Frank Jensen, glæder sig til, at han kan opleve og benytte sig af Engholmene.

”Engholmene bliver en spændende ny kanalby, som vil fuldende byggeriet i Københavns Havn. Det er med til at skabe et levende og smukt havnemiljø – og rent personligt glæder jeg mig også til at sejle rundt mellem de nye øer i min kajak og opleve dem fra vandsiden,” fortæller Frank Jensen.

Attraktiv placering

Engholmene Business Center og resten af kanalbyen har med sin placering på Enghave Brygge en meget attraktivt placering. Udover at have frit udsyn til vandet ligger det tæt på centrum, det pulserende Vesterbro og lige ved havnen med alle dens rekreative kvaliteter. Som beboer på Engholmene bliver man en del af et unikt maritimt miljø, hvor arbejdsliv og byliv kombineres.

En af visionerne for Enghave Brygge er at skabe et område, hvor livet spirer konstant. Det er en af grundtankerne bag idéen om at kombinere erhverv og bolig i ét byrum i Københavns nye kanalby.

Når nye beboelsesområder skyder op i København, bliver det altid diskuteret, hvorledes de kan blive integreret i den eksisterende del af byen. Men det bliver ikke et problem for Engholmene, forudser Frank Jensen.

”Der har længe manglet en naturlig overgang fra Havneholmen på Vesterbro til det nye Sydhavnen. Den rolle får Enghave Brygge helt automatisk. På samme måde som med brokvartererne vil Enghave Brygge hurtigt smelte sammen med resten af byen,” siger Frank Jensen, som er overbevist om, at Engholmene vil give hele området et løft, og at resten af byen også vil komme til at nyde godt af området og dets mange muligheder.

”Med Engholmene får København en attraktiv ny bydel tæt på centrum med vand til alle sider, som kan være med til at skabe endnu mere liv i området. Det tror jeg, at mange københavnere vil få glæde af,” siger Frank Jensen.

Læs mere om Engholmene Business Center på www.business-center.dk