Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Beskyttelsesrum: ESG-ansvaret må løftes i fællesskab

#Analyse #Pressemeddelelser

I en tid med geopolitiske spændinger har ejendomsbranchen et særligt ansvar for at sikre beskyttelse af civilbefolkningen. Lige nu er der kun samlet 3,7 millioner pladser i danske beskyttelsesrum – nogle kommuner står stort set uden beskyttelse af borgerne, og de færreste borgere aner, hvor de skal løbe hen i tilfælde af krig. I dette opråb opfordres regeringen og branchen til at indgå i et nyt offentligt-privat partnerskab, så beskyttelse af borgerne tænkes ind i alle nybyggerier.

Trods voksende geopolitisk uro, konventionelle militære risici og hybridkrig står det danske ejendomsmarked lige nu stærkt. Det giver branchen mulighed for at vise rettidig omhu på et nyt og desværre centralt område: civilbefolkningens fysiske beskyttelse. Herhjemme halter antallet af brugbare beskyttelsesrum alvorligt bagefter, og de fleste borgere ved ikke, hvor rummene findes.

Virkeligheden er, at den almindelige dansker i dag mangler klar information om og ikke mindst adgang til funktionelle beskyttelsesrum/bygninger i sit nærområde, hvis landet skulle komme under angreb. På papiret råder Danmark over beskyttelsespladser til cirka 3,7 millioner borgere, hvilket dækker omkring 60 procent af befolkningen. Myndighedernes igangværende eftersyn har dog udstillet et markant efterslæb: Da man afsluttede første fase af eftersynet, viste det sig, at kun cirka 49 procent af de klassiske offentlige betondækningsgrave levede op til kravene. Resten af kapaciteten udgøres af sikringsrum i kældre under erhvervsejendomme, skoler og boligblokke, hvis reelle stand i øjeblikket undersøges i en storstilet eftersynsrunde, der løber frem mod 2027.

Et varslingssystem findes heller ikke, og mig bekendt er der ingen borgere, der har modtaget information om, hvor det nærmeste beskyttelsesrum er beliggende. Det er temmelig kritisabelt efter mere end to år med et decideret Beredskabsministerium og en voldsom og eskalerende krig så tæt på Danmark, der reelt startede med annekteringen af Krim for 12 år siden.

De seneste års erfaringer fra krigene i Ukraine og Mellemøsten viser med al tydelighed, at velfungerende varslingssystemer og bombesikre faciliteter er fuldstændig afgørende for at minimere tab af menneskeliv. Den fundamentale forudsætning for et modstandsdygtigt samfund er trods alt, at civilbefolkningen kan bringes i sikkerhed – eller sagt mere jævnt: Vi kan ikke kæmpe tilbage, hvis vi alle er døde.

Dette er imidlertid ikke en opgave, som staten kan eller bør løfte isoleret. Det kræver et strategisk og forpligtende offentligt-privat partnerskab, hvor ejendomsbranchen træder til som en proaktiv medspiller.

I branchen investeres der i disse år massivt i ESG og bæredygtighed. Men hvis vi skal tage den sociale dimension af ESG alvorligt, må vi indse, at menneskelig sikkerhed bør vægte mindst lige så højt som grønne tage og rekreative fællesarealer.

Vi behøver ikke at opfinde nye koncepter for at løse udfordringen. Vi kan lade os inspirere direkte af vores nordiske nabolande, som for længst har integreret civilbeskyttelse i den kommercielle ejendomsudvikling.

I Finland kræver byggeloven for eksempel, at nye permanente bygninger over 1.200 m² opføres med funktionelle beskyttelsesrum. For at sikre løbende vedligeholdelse anvendes disse faciliteter i fredstid til kommercielle eller rekreative formål – eksempelvis parkeringskældre, supermarkeder eller idrætsfaciliteter – som i en krisesituation hurtigt kan rømmes og omstilles til operativ brug på under 72 timer.

I både Sverige og Schweiz er der ligeledes en direkte kontrakt mellem det private og myndighederne, så der sikres løbende etablering og vedligeholdelse af beskyttelsesrum.

Og med beskyttelsesrum menes ikke de gammeldags, underjordiske bunkere, men simpelthen bygninger, der kan modstå angreb, og som for befolkningen er kendte. Ved at udpege og bombesikre supermarkeder, biblioteker og andre genkendelige markører i bybilledet kan vi skabe en infrastruktur, hvor borgerne instinktivt ved, hvor den nærmeste sikrede facilitet befinder sig.

Kombineret med en alarm-app, som f.eks. den israelske Home Front Command app, kan vi relativt hurtigt få bragt vores mulighed for at beskytte befolkningen op på niveau, der giver mening.

Det er ikke midler eller vilje der mangler, men formentlig den lavpraktiske tilgang.

Der afsættes i disse år historisk store milliardbeløb til militært materiel, men forsvaret af Danmark må ikke overskygge den direkte beskyttelse af den befolkning, der skal bære samfundet igennem en krise eller åben krig.

Da omstillingen er en samfundsopgave, vil det ikke være rimeligt, hvis private bygherrer skulle bære omstillingens omkostninger alene. Hvis regeringen og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab indfører en model, hvor staten dækker denne merudgift via et fast anlægstilskud til private aktører, vil branchen kunne rulle løsningerne ud i markedet med det samme.

Ejendomsbranchen har arealerne, byggekompetencerne og driften på plads. Sammen med staten kan vi gøre civilbeskyttelse til en del af branchens sociale ESG-ansvar. På den baggrund opfordres beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen og regeringen til at indkalde branchens førende organisationer til forhandlinger om fælles rammer for beskyttelsesrummenes finansiering, etablering og drift.