Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

RED henter profiler fra CBRE og Newsec

#Om RED #Pressemeddelelser

Cushman & Wakefield | RED fortsætter oprustningen af virksomheden, der nu tæller 40 mand på kontoret i Amaliegade i København.

Knud Dyrholm

I Capital Markets styrkes afdelingen med Knud Dyrholm og dermed mere end 20 års mæglererfaring. Knud kommer fra CBRE og skal i RED udfylde samme rolle som rådgiver for købere og sælgere i ejendomsmarkedet. Knud har desuden en solid baggrund fra bank, entreprenør og realkredit.

”Det er glædeligt, at Knud har valgt RED som sin næste arbejdsplads. Knud er en profil, der kan glide direkte ind på holdet og gøre brug af sit gode netværk, og så bliver det en god synergi med nogle af vores yngre medarbejdere i Capital Markets, der vil kunne sparre med en af de mest erfarne mæglere i branchen” udtaler Nicholas Thurø, Managing Partner i RED.

 

 

Oliver Hansen

En anden afdeling med behov for oprustning er kontorudlejningsafdelingen, hvor associeret partner og ansvarlig for kontorudlejning, Anders Krogh, glæder sig til at byde Oliver Andreas Hansen velkommen.

”Vi har igennem en længere periode haft meget travlt i afdelingen, hvor vi lige nu har mere end 160.000 kvm. til leje. Året er startet meget aktivt ud med 7 udlejninger de første to uger af januar, og der er lige nu stor aktivitet på særligt de mindre lejemål på 200-1.000 kvm. Så det har været fantastisk at få Oliver ombord, der qua sin baggrund i udlejning i Newsec kan gå direkte ind og arbejde aktivt på sagerne.”

Oliver Andreas Hansen er ansat som Associate i REDs kontorudlejningsafdeling. Oliver er 28 år, og forlader et job som Commercial Real Estate Advisor hos Newsec Advisory. Oliver er kandidat i Business Administration and Commercial Law fra CBS og har derudover senest gennemført Diploma of Valuation på Erhvervsakademiet Lillebælt.