Og sende ejendomsvurderingssystemet på kirkegården. Cushman & Wakefield | RED har beregnet, hvilken skattesats der skal indføres for at indbringe samme provenu ved avancebeskatning af privatboliger, som grundskylden og ejendomsværdibeskatningen indbringer nu.
Vi er nået til et punkt, hvor tilliden til ejendomsvurderingssystemet er så lav, beskatningen synes at foregå så vilkårligt, og udgifterne i forbindelse med inddrivningen af ejendomsskatterne ikke længere kan retfærdiggøre en fortsættelse af den nuværende skattelovning på privatboligområdet.
Der synes ikke at være nogen gode argumenter tilbage for det nuværende system, andet end en politisk stædighed for at fastholde en løbende beskatning af fast ejendom, som de fleste har glemt rationalet for, og en tilsvarende stædighed i forhold til at det nye ejendomsvurderingssystem skal implementeres – koste hvad det koste vil.
Det er bare ikke en rimelig måde at forvalte borgernes skattebidrag eller retssikkerhed på. Det er samtidigt mod bedre vidende, da ekspert efter ekspert har advaret om ejendomsvurderingssystemets manglende træfsikkerhed og det bureaukrati, der følger med det. Senest er det IT-eksperter, der advarer om, at mængden af omkostninger til forbedring og vedligeholdelse af systemet fortsat vil være i milliardklassen, og at man forventeligt ikke vil komme i mål med et system, som borgerne vil finde hverken præcist eller retfærdigt.
HELLERE SENT END ALDRIG
Den rimelige og lovgivningsmæssige løsning har hele tiden ligget lige for – og flere og flere røster i debatten begynder nu også at foreslå, at en avancebeskatning ville være den rigtige vej at gå, hvis man vil afløse det omfattende bureaukrati med en simpel lovtekst, som borgerne kan forstå og se retfærdigheden i. Altså, at man kun beskattes, når man sælger sin bolig, og at man beskattes af den prisstigning, man har haft i sin ejertid.
Hvorfor er det smart?
Det er først og fremmest smart, fordi det er en mere retfærdig beskatning. Man beskattes kun af faktisk opnåede gevinster, og ikke som nu af prisstigninger, som man ikke har realiseret. Det er en beskatning, man som borger kan forstå, og forventeligt vil de fleste kunne se rimeligheden i, at store skattefri avancer beskattes på linje med avancer på værdipapirer, arbejdsindkomst osv.
Dernæst betyder det, at det nye IT-system til vurdering af boligerne kan skrottes, og de kommende milliardregninger til forbedring af dette spares. IT-systemerne til en avancebeskatning er allerede på plads, da vi har et meget velfungerende tinglysningssystem, hvor salgspriser registreres hurtigt, effektivt og korrekt.
Den hastigt voksende Vurderingsstyrelse, der nu tæller +900 ansatte, vil samtidigt kunne indskrænkes kraftigt, og den løbende milliardudgift til styrelsen vil også kunne spares. Politikere fra højre til venstre er enige om at reducere bureaukratiet i Staten og kommunerne – her er den oplagte mulighed.
Det kan gøre ondt at bortkaste fejlslagne investeringer. Det erhvervsøkonomiske begreb er ”sunk cost”. På almindeligt dansk hedder det, at man ikke skal kaste gode penge efter dårlige. Lige nu er der til gengæld en brændende politisk platform til komme af med den løbende beskatning én gang for alle, så hellere sent end aldrig.
HVILKEN SKAT SKAL AFLØSE GRUNDSKYLDEN OG EJENDOMSVÆRDIBESKATNINGEN?
Provenuet for grundskyld og ejendomsværdibeskatning, altså skatteindtægten, har de seneste ti år været i niveauet 28-34 milliarder kr. i alt, hvor grundskylden har udgjort lidt mere end halvdelen af de samlede indtægter. Det er altså dette skatteprovenu, der skal inddrives ved en alternativ beskatning.
Vores forslag til en avancebeskatning kan stilles på en simpel formel som: (Salgspris ÷ Forbedringer ÷ Købspris) x Skattesats.
Idet man ikke skal dobbeltbeskattes af de forbedringer, man har fået udført i sin ejertid, skal de dokumenterede udgifter hertil fratrækkes salgsprovenuet. I vores beregninger har vi anslået, at 10% af værdistigningerne kan tilskrives forbedringer. I praksis kan man til håndtering af forbedringerne oprette en simpel portal, hvor man kan uploade kvitteringer for materialer og arbejde til forbedringer af boliger. En positiv sidegevinst ved dette er, at man vil reducere mængden af sort arbejde kraftigt.
Konklusionen på vores beregninger er, at såfremt man de sidste ti år havde haft en beskatning, hvor avancen blev beskattet med udgangspunkt i ovenstående formel, havde der været behov for en skattesats på 34,7% for at opnå samme skatteprovenu, som grundskylden og ejendomsværdibeskatning indbringer nu.
Måleperioden på de seneste ti år har været i en højkonjunktur, hvor der altovervejende har været prisstigninger. Man bør derfor fremadrettet forudsætte en mere konservativ prisudvikling. Derfor lyder vores overskrift, at en skattesats på 50% på ejendomsavancer, kunne være det nye udgangspunkt.
Formålet med dette indspark i debatten er at sandsynliggøre, at en avancebeskatning ud fra et økonomisk perspektiv er mulig. Der vil være tilstrækkeligt stort provenu til at udfase den løbende beskatning.
Diverse overgangsbestemmelser lader vi være op til politikerne at vurdere behovet for og udforme.
Hele grundlaget for vores beregninger er frit tilgængelige på vores hjemmeside, og der er helt sikkert behov for en finregning af Skatteministeriets økonomer. Men dette er et bud på et system, som vi tror, vil genoprette borgernes tillid til det danske skattesystem.
METODIK
Avancebeskatning af privatboliger – Metodik
BEREGNINGSARK
Avancebeskatning af privatboliger – Beregningsark
