Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Investeringsmarkedet forventes at gå ind i et særdeles aktivt år

#Analyse #Investering

RED’s Danish Investment Atlas 2025 viser efter nogle udfordrende år en stigende optimisme blandt investorer i den danske ejendomsbranche. Forbedrede finansieringsvilkår og fortsat stærke underliggende lejemarkeder skaber forventninger om et særdeles aktivt 2025. Managing Partner Nicholas Thurø forventer en stigning i investeringsaktiviteten i Danmark på op til 30 procent.

Cushman & Wakefield | RED præsenterede torsdag 20. februar 2025 den seneste udgave af den årlige rapport Danish Investment Atlas. Aktører i ejendomsbranchen kunne se frem til opmuntrende læsning.

”I 2024 oplevede det danske kommercielle ejendomsmarked en stabilisering efter flere år med usikkerhed. Nu er branchen igen på vej ind i en periode med højere aktivitet og kortere afstand mellem købere og sælgere,” lyder forudsigelsen fra Nicholas Thurø, Managing Partner i Wakefield & Cushman | RED. Hans forsigtige bud er, at investeringsaktiviteten i år bliver op til 30 procent højere end sidste år.

Ifølge rapportens Investor Confidence Index – som løbende følger de mest aktive investorers forventninger til det danske ejendomsmarked – forventer hele 71 procent af investorerne, at de vil øge deres portefølje i løbet af 2025 – dvs. køber mere end de vil sælge. Samtidig forventer 68 procent af investorerne, at deres portefølje vil stige i værdi i løbet af året. For et år siden, var det kun 31 procent af investorerne, der kunne sige det.

Boligsegmentet fastholdt i 2024 førstepladsen blandt investorernes foretrukne. Til gengæld var det lidt uventet, at logistik indtog andenpladsen, da udenlandske investorer i større stil end hidtil skiftede fokus fra bolig til logistik. Baggrunden var forventninger om, at den store lejeefterspørgsel i logistik-segmentet vil resultere i en positiv lejevækst. Dermed blev kontorsegmentet, som traditionelt har været det næstmest populære investeringssegment henvist til tredjepladsen.

 

Danish Investment Atlas er udarbejdet af Cushman & Wakefield | RED i samarbejde med ReData. Rapporten kan bruges som opslagsværk for ejendomsbranchen hele året. I rapporten finder man også afsnit om emner som ESG’s betydning for ejendomsinvesteringer, frasalgscasen samt udviklingen inden for hotel og retail.

Du kan læse og downloade RED Danish Investment Atlas 2025 her