Kort før Jul blev der bragt artikler i dagbladene med fokus på de svære vilkår for de fysiske butikker i landets bymidter og hvordan butikker med de mere klassiske udvalgsvarer har måttet lukke, mens deres lokaler i stigende grad bliver udfyldt med klinikker, frisører og andre liberale erhverv.
Det er givetvis rigtigt i mange af landets provinsbyer, hvor der synes at være meget store lokale forskelle. Nogle byer spejler fortællingen om tomme butikker og liberale erhverv på handelsgaderne, mens andre byer nyder godt af ind- og udenlandsk turisme og tilbyder et varieret butiksudbud med kvalitet og relevans.
Og det er rigtigt, at retail forandrer sig, udbuddet tilpasser sig og butikkerne er under konstant pres for at skabe interessante koncepter og matche efterspørgslen. Sådan har det egentlig altid været. Fra små specialistforretninger til større udbud og fra kvalitet til kvantitet og prisbevidsthed. Tilbage til specialister, kundeoplevelse og mindre butikker. Pendulet svinger, og efterspørgslen er evigt foranderlig.
Men hvad med murstenene? Skal vi stadig bruge dem og må de koste noget?
SKRÆMMEBILLEDET HAR DOMINERET
I 2020 udkom Gangsted og Institut for Fremtidsforskning med en stor publikation ”Fremtidens Retail 2030 i et udlejningsperspektiv”. I denne fastslås det indledningsvis at:
”..fysisk retail gennemgår en varig strukturel forandring. Kombinationen af teknologisk udvikling, ny forbrugeradfærd samt en gradvis, kontinuerlig udvikling af brugeroplevelsen ved onlinehandel vil trække en stor del af forbruget ud af de fysiske butikker. Dette vil reducere det fysiske retailmarked væsentligt. Samtidig vil det skabe en selvforstærkende effekt, da lukkede butikker vil reducere trafikken og føre til yderligere lukninger. Fysisk retail bliver aldrig det samme igen, og coronakrisen har fremrykket denne negative spiral for fysisk retail med op til 10 år.”
Samme rapport forudser, at onlinehandel vil udgøre ca. 40% af den samlede retailomsætning i 2030. Denne konklusion synes mange at have adopteret, og det har i sagens natur ledt til nervøsitet blandt investorer og ejendomsejere, når det kommer til ejendomme, der har en anvendelse, der smager på retail.
FYSISK RETAIL I VÆKST
Retail er mange ting, og derfor skal man altid forholde sig til de konkrete segmenter og den lejerefterspørgsel, der er typisk for segmentet. Men ser man helt overordnet på retail i de senere år, altså på de kolde tal, så ser billedet en anelse anderledes ud:
- Onlinehandel udgjorde i 2023 ca. 15% af den samlede retailomsætning.
- Onlinehandlen er år for år vokset med 10,62% i perioden 2017-2023. MEN, den fysiske retailomsætning er i samme periode vokset med 1,75%.
- Den samlede retailomsætning er derfor i perioden 2017-2023 vokset med 2,77%, hvilket er marginalt højere end den generelle BNP-vækst, der i samme periode har udgjort 2,19%.
Det er ikke imponerende vækstrater, men retailhandlen følger faktisk den overordnede økonomiske vækst, og meget væsentligt: onlinehandlen æder ikke af omsætningen i de fysiske butikker, men bidrager blot procentuelt mere til den samlede vækst.
Vi er også meget langt fra de 40% onlinehandel, og med aftagende vækstrater i onlinehandlen er mit bedste bud, uden at jeg kan kalde mig fremtidsforsker, at denne vil stabilisere sig under 20% ved udgangen af dette årti.
Retails succes afhænger som altid af aktørernes evne til at genopfinde sig selv og tilpasse sig forbrugernes skiftende præferencer. Det påvirker også de lokaler, butikkerne skal bruge. Men logisk set skal der overordnet set ikke ske dramatiske fald i lejepriserne på butikslokaler, og spørgsmålet er, om de områder, hvor efterspørgslen har været vigende, ikke allerede har taget lejeprisjusteringen?
På kort sigt synes forholdene at være fornuftige for detailhandlen med en forventning om reallønsstigninger i de kommende år og en stigende forbrugertillid. Mit bud er, at vi fortsat vil se en stigning i omsætningen hos både onlinehandlen og de fysiske butikker.
