Siden Covid-19 ændrede arbejdslivet, som vi kendte det, har kontormarkedet være udfordret. Men nu er tegn på, at investorerne kan se frem til et nyt og mere positivt kapitel. Det gælder globalt, men måske især i Danmark.
En stor del ansatte har verden over sat pris på det nye fleksible arbejdsliv, som digitaliseringen i en krisetid åbnede op for. Arbejdsgivere har derimod, siden pandemien klingede ud, presset på for at få medarbejderne tilbage på kontoret og arbejdslivet ”normaliseret”. Nu er øjeblikket måske kommet.
Det er den nye amerikanske regering, der giver arbejdsgiverne muligheden. En million offentligt ansatte i USA er i forbindelse med præsident Trumps tiltrædelse den 21. januar pr. dekret blevet beordret til at opgive muligheden for at arbejde hjemmefra. I stedet skal de møde ind på kontoret på fuld tid, hvis de altså vil beholde deres arbejde.
Og det kan være netop den mulighed, mange private virksomhedsejere har søgt efter. De kan bruge dekretet som anledning til ligeledes at ”normalisere” betingelserne for deres medarbejdere. Bevægelsen er allerede startet. Onlinemediet HubbleHQ har offentliggjort en liste, hvoraf det fremgår, at flere store amerikanske virksomheder, herunder Goldman Sachs, Dell og (ikke overraskende) Elon Musk’s X har kaldt deres ansatte tilbage på kontoret på fuld tid. Og det sker med en forventning om, at der udvises en office-first-arbejdskultur.
På denne baggrund er der al mulig grund til at forvente, at tomgangsproblemerne, der har plaget mange områder i USA, vil være aftagende, når behovet for at kunne møde på arbejde stiger. Det vil med stor sandsynlighed få toneangivende investorer som Blackstone og Starwood til at købe kontorer igen, og vil andre investorer følger trop. Dette vil givetvis også komme til at påvirke den danske ejendomsbranche. For vi ved, at hvad der sker i USA, kommer også i et eller andet omfang til at ske i Danmark, især i København.
For investorerne vil hovedstaden være et oplagt sted at starte med at købe op på grund af de stærke fundamentale udbuds- og efterspørgselsforhold. København har desuden en konkurrencefordel med en finansiering, der er minimum 100 basispunkter billigere end resten af Europa. Her er lav tomgang, fornuftig lejeudvikling, veludviklet infrastruktur, og så er København fortsat også ”prisvenlig” i forhold til Oslo og Stockholm.
Alt dette tilsammen gør, at kontormarkedet er på vej ind i et nyt kapitel. Mon ikke også de tyske institutionelle investorer, der traditionelt har haft en forkærlighed for kontorejendomme, snart vil begynde at handle på denne nye udvikling. Vi ved, at de er på udkig efter diversificering væk fra det tyske marked på grund af økonomiske udfordringer og politisk ustabilitet i Tyskland. I den sammenhæng fremstår Danmark som et naturligt investeringsland for blandt andre disse aktører, hvilket efter vores opfattelse vil øge likviditeten på kontormarkedet i de kommende 24 måneder.
