Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

RED opjusterer volumen for 2021 til 120 mia. kr.

#Analyse #Investering #Pressemeddelelser

Transaktionsvolumen for 2021 blev i januar af RED udmeldt til 106 mia. kr. Den rekordstore volumen er nu valideret yderligere og lander altså væsentligt højere på 120 mia. kr. Mange selskabshandler og fortrolige handler var udslagsgivende for, at volumenopgørelsen først kan vises præcist nu.

Eksplosion i antal handler over 500 mio. kr.

RED udgiver volumenopgørelsen i samarbejde med ReData, og sidstnævnte har i januar måned foretaget systematiske rundringninger til markedets aktører og indhentet information om transaktioner. Udover en opjusteret volumen tegner der sig et billede af et transaktionsaktionsmarked med et stærkt stigende antal store transaktioner, og samtidigt et marked med mange flere transaktioner end året før.

Handler mellem 500 mio. kr. og 1 mia. kr. steg fra 13 stk. til 31 stk., og der var igen en række handler på +1 mia. kr.

”Der har været en generel stigning i antallet af handler i næsten alle prislag, og i alt en stigning på næsten 30%” fortæller direktør for ReData Mathias Fast Lambertsen og fortsætter ”men volumen steg med 57%, så en stor del af stigningen kommer fra de store handler på mere end 200 mio. kr.”


Kilde: ReData


Den bliver svær at slå

Der er ifølge RED ikke meget rum til yderligere stigning i volumen på det danske marked.

”Der er enkelte segmenter, som retail- og hotelsegmentet, hvor vi forventeligt vil se en større volumen i år, end vi gjorde i 2021” siger partner i Capital Markets, Lior Koren ”men den altovervejende del af volumen, ca. 55%, kommer fra boligsegmentet, og her var der sidste år så mange store handler, at det næppe vil kunne gentage sig i den nærmeste fremtid. Det samme gør sig gældende for logistiksegmentet, hvor der aldrig er blevet solgt så store mængder logistikejendomme, som der gjorde i 2021. Så selvom der fortsat er rigtig meget gang i markedet, tror vi, at 2022 bliver en anelse mere roligt end 2021, selvom vi uden tvivl lander på et transaktionsniveau over gennemsnittet for de seneste år.”



Kilde: ReData


For yderligere information:

Lior Koren, Partner
Mail: lk@cw-red.dk
Tlf.: 27110508