Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Engholmene Business Center tilbyder gode rammer til socialt samvær

#Analyse #Udlejning

Der er nytteværdi i socialt samvær på jobbet, men socialt samvær er også et fundamentalt menneskeligt behov. Som lejer i Engholmene Business Center giver du dine medarbejdere de perfekte rammer for at opbygge og pleje relationer – både på og uden for kontoret.

Kolleger er meget mere end blot nogle, vi arbejder sammen med. I mange virksomheder er et levende socialt liv både i og uden for kontoret en vigtig grundpille i forhold til optimal trivsel for medarbejderne. Det kan være en kort snak ved kaffemaskinen, sparring i forhold til en opgave eller en øl til fredagsbaren. Præcis hvad det sociale samvær går ud på, er ikke det centrale. Det handler om følelsen af at være en del af fællesskabet.

Vi mennesker er flokdyr, og når vi ikke er en del af flokken, har det konsekvenser. I fortiden kunne mennesket overleve en isvinter ved at samarbejde om at samle forråd. Hvis man blev udstødt af flokken, måtte man lade livet. Anno 2019 er konsekvenserne ikke, at du dør af sult. Til gengæld kan manglende socialt samvær resultere i ensomhed, som potentielt kan medføre sygdom – eksempelvis stress.

Omvendt kan godt kollegaskab og socialt samvær virke forebyggende, for faktum er, at socialt samvær er et fundamentalt menneskeligt behov, som alle bør have i sin dagligdag. Og derfor er der mange gode grunde til at opsøge og dyrke det sociale samvær. Det er nemlig en investering, hvor afkastet er intern forståelse og gode relationer, hvilket i sidste ende øger produktiviteten og incitamentet til at få noget for hånden.

Erhvervspsykolog Edith Kahlke understreger, at man som leder og medarbejder så vidt muligt bør tilstræbe at skabe nogle relationer på jobbet, da der er stor nytteværdi i en velfungerende arbejdsstyrke – både for den enkelte men også for arbejdspladsen som helhed.

”Hvis man har det godt på sin arbejdsplads, kan det være med til at forebygge mindre sygedomme. Socialt samvær medvirker til, at den enkelte medarbejder får følelsen af fællesskab, og ”vi er i samme båd-mentaliteten”. Det kan på sigt give nytteværdi i form af bedre trivsel, bedre samarbejde og øget produktivitet,” fortæller Erhvervspsykolog Edith Kahlke.

Faciliteter til fællesskabet

Med tanke på nytteværdien af socialt samvær bør man som virksomhed hige efter at optimere rammerne. Engholmene Business Center består af Rohuset, Kanalhuset, BC3 og N1, som bliver fire arkitektegnede delevenlige og fleksible bygninger. Her er der tænkt på fællesskabet, hvilket efterspørges hos mange virksomheder i dag. Foruden lokaler i alle størrelser fordelt på de 47.000 kvadratmeter, tilbyder Engholmene Business Center fælles personalerestaurant, som serverer gourmetmad i hyggelige omgivelser, kaffebar med barista, juicebar, loungeområder bade- og omklædningsfaciliteter, egen p-kælder og meget mere.

”En af de tendenser vi ser er, at det er vigtigt for virksomhederne, at der er nogle zoner, hvor man også kan møde mennesker fra andre virksomheder. Det skal understøttes af nogle spændende faciliteter, som medarbejderne i uformelle rammer kan samles om,” fortæller Kim Lang Sørensen, direktør og partner i NPV A/S.

Udover de indbyggede faciliteter i Engholmene Business Center vil der på Engholmene blive etableret to lystbådehavne, hvor restauranter, caféer, dagligvarebutikker i form af en Irma og en Fakta og forskellige serviceerhverv vil danne ramme om et charmerende miljø, hvor folk kan mødes i alle henseender.

”Jeg er enig i, at fællesskabet og de omkringliggende omgivelser har stor indflydelse for valg af arbejdsplads, og det er noget, vi har taget til os. Det er spændende, og det giver god mening, at man også dyrker fællesskabet. Således at alt ikke kun går på det faglige, men at man også kan have noget socialt samvær med kollegaer fra egen og andre virksomheder efter arbejdstid”, slutter Kim Lang.

Læs mere om Engholmene Business Center på www.business-center.dk