Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K
Cushman & Wakefield | RED| Amaliegade 3, 5. sal, 1256 København K|CVR-nr.: 30 53 49 99|Telefon: +45 33 13 13 99|E-mail: red@red.dk

Magasin har fået nøglerne tilbage

#Investering #Pressemeddelelser

Cushman & Wakefield | RED har rådgivet og været med til at forme transaktionen med Magasin (Peek & Cloppenburg) i denne landmark deal med købet af de fire Magasin ejendomme i København, Århus, Lyngby og Odense.

Ejendommene udgør tilsammen mere end 135.000 kvm og bliver en af de største ejendomstransaktioner i 2022. Prisen på transaktionen er ikke offentliggjort, men seneste bogførte værdi fra årsrapporterne 2021 er på 4,395 mia. kr.

Der er tale om 4 historiske og centralt beliggende og ikoniske ejendomme, som nærmest alle kender. Magasin-ejendommen på Kgs. Nytorv blev indviet helt tilbage i 1894, Magasin Odense og Magasin Lyngby er fra 1960, hvor Magasin Århus er opført i 1965. Magasin har således drevet stormagasin fra disse bygninger i en lang årrække.

Nu er de 4 ejendomme tilbage på Magasins hænder, som dermed er herre i eget hus. Det er en fordel for Magasin ved fremtidige ændringer og investeringer i ejendommene.

Sælger er ATP Ejendomme og PensionDanmark, som har udtalt, at salget passer ind i tilpasningen af deres ejendomsporteføljer.

Tillykke til Magasin med købet og tak til rådgiverholdet bag, som ud over RED har bestået af, Britta Fladeland Iversen fra Core Advice, Bech Bruun og KPMG på tax.